Forflyttelse kan udløse skattefradrag

skat Omkostningerne ved at flytte efter et nyt job kan i nogle tilfælde udløse skattefradrag.

Søger man nyt job langt fra hjemmet, vil transportomkostninger og flytteudgifter også kunne spille en rolle for beslutningen om jobskifte. Skattereglerne giver flere muligheder for udgiftsfradrag. Men man skal ikke regne med, at alle udgifter dækkes.

Med stigende transportomkostninger og udpræget behov for mere tid til private aktiviteter vil afstanden mellem hjem og den ny arbejdsplads ofte være en faktor ved beslutningen om jobskifte.

Hvordan den enkelte familie indretter sig bedst, varierer selvsagt fra familie til familie. Uanset hvilken beslutning familien når frem til som den bedst mulige, vil omkostningerne i forbindelse med jobskiftet naturligvis have betydning og herunder spørgsmålet, om nogle af disse omkostninger kan fratrækkes.

Det skatteretlige udgangspunkt er her, at omkostninger ved et stillingsskifte ikke kan fratrækkes. Dette skyldes, at udgifterne anses som private udgifter.

På trods af udgangspunktet giver skattelovgivningen og skattepraksis dog forskellige muligheder for at opnå fradrag for udgifter, som et nyt job kan medføre.

Flytteudgifter
Fradragsret for en given udgift forudsætter grundlæggende, at udgiften er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Denne grundregel gælder også for udgifter, som en lønmodtager afholder til flytning i forbindelse med jobskifte.

I praksis er grundreglen blevet fortolket således, at fradrag for flytteudgifter kun kan komme på tale, hvis flytning sker som følge af, at lønmodtageren for samme arbejdsgiver skal udføre arbejde et andet sted - eller med andre ord, at lønmodtageren forflyttes. Tjenesteskift fra én statslig institution til en anden statslig institution anses i den forbindelse som flytning under samme arbejdsgiver.

Ny indtægtskilde
Udgifter i forbindelse med en stilling for en ny arbejdsgiver anses derimod som en ny indtægtskilde og dermed i skatteretlig forstand som etableringsudgifter. Og etableringsudgifter kan ikke fratrækkes skattemæssigt.

Hvis der er tale om forflyttelse, kan lønmodtageren i den skattepligtige indkomst fradrage:


Flytning af bohave.

Rejseudgifter for husstanden.

Udgifter til nødvendige installationer.

Huslejetab.

Lønmodtageren kan herudover foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på 3.000-6.000 kr., alt afhængig af bohavets og husstandens størrelse.

Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses ikke for huslejetab. Disse udgifter kan derfor ikke trækkes fra som en flytteudgift. Udgifterne kan heller ikke dækkes af arbejdsgiveren som udlæg efter regning. Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis heller ikke fradrages. Udgift til leje m.v., som skal betales for en lejet lejlighed i perioden fra fraflytningen og frem til udløbet af opsigelsesfristen, kan derimod fratrækkes.

Hvis arbejdsgiveren efter regning godtgør lønmodtageren flytteudgifter, der efter sin art er fradragsberettigede, skal lønmodtageren hverken medregne godtgørelsen eller udgifterne ved indkomstopgørelsen.

Hvis arbejdsgiveren derimod udbetaler en flyttegodtgørelse, der ligger uden for disse rammer, eller hvis der ikke foreligger dokumentation for udgifterne, skal godtgørelsen beskattes som skattepligtig personlig indkomst hos lønmodtageren. Godtgørelsen skal derfor beskattes med op til højeste marginale beskatning. Samtidig kan lønmodtageren fratrække de ovennævnte udgifter, dvs. udgifterne til flytning af bohave m.v. Dette fradrag kan kun foretages i den skattepligtige indkomst og dermed med en begrænset skattemæssig effekt.

Dobbelt husførelse
En anden mulighed ved stillingsskifte langt fra det hidtidige hjem vil kunne være at etablere en yderligere (sekundær) bolig ved arbejdsstedet.

I en sådan situation vil det i visse tilfælde kunne komme på tale at fradrage mérudgifter efter reglerne om dobbelt husførelse. Fradrag kommer på tale, hvis afstanden mellem ægtefællernes boliger er så stor, at lønmodtageren ikke dagligt kan rejse frem og tilbage.

Reglerne om dobbelt husførelse er udviklet i skattepraksis gennem mange år. Det er efter denne praksis en forudsætning for fradrag, at lønmodtageren midlertidigt opretholder en dobbelt husførelse som følge af erhvervsmæssige forhold.

Kravet om, at der skal være tale om erhvervsmæssige forhold medfører, at der ikke gives fradrag, hvis dobbelt husførelse skyldes familiens personlige forhold eller andre ikke-erhvervsmæssige forhold. Hvis dobbelt husførelse etableres, ikke som følge af egne forhold, men eksempelvis som følge af en ægtefælles eller børns forhold, vil der være tale om personlige forhold, der ikke begrunder fradrag. I praksis er anlagt en relativt streng linje ved vurderingen af, om den dobbelte husførelse nu også skyldes lønmodtagerens egne, erhvervsmæssige forhold eller andre ikke-erhvervsmæssige årsager.

Det er videre en betingelse for fradrag, at den dobbelte husførelse er midlertidig. Med midlertidig tænkes der på, om det arbejde, der begrunder den dobbelte husførelse, er midlertidigt. Stillinger uden tidsbegrænsning anses ikke som midlertidige. Dette gælder, selv om ansættelsen rent faktisk viser sig at blive midlertidig, f.eks. som følge af, at lønmodtageren efter kort tid opsiger stillingen.

Er der tale om en stilling med fastsat prøvetid, vil der kunne opnås fradrag for dobbelt husførelse indtil prøvetidens udløb.

Efter fast praksis gives der ikke fradrag for dobbelt husførelse for en længere periode end to år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Fradragets størrelse
Det er en grundlæggende forudsætning for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse rent faktisk udløser mérudgifter.

Hvis lønmodtageren bor ved arbejdsstedet på pensionat, ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, kan der uden dokumentation for merudgifternes størrelse fradrages 400 kr. pr. uge. Ønsker lønmodtageren fradrag for et større beløb, kræves det, at lønmodtageren fremlægger dokumentation for de afholdte udgifter.

Befordringsfradrag
Endelig vil der altid være mulighed for at foretage fradrag for befordring mellem hjem og den nye arbejdsplads efter de sædvanlige regler om befordringsfradrag.

Reglerne er her således, at fradrag kun kommer på tale vedrørende den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. For kørsel herudover kan der foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. For kørsel 25 - 100 km er kilometertaksten 1,78 kr. pr. km og for kørsel over 100 km 0,89 kr. pr. km. (2007). Der gælder tillige flere særregler om forhøjet fradrag.

Ifølge en netop offentliggjort meddelelse fra Skatterådet forhøjes satserne for 2008. De første 24 km pr. dag mellem hjem og arbejde vil i 2008 fortsat ikke udløse befordringsfradrag. Fra 24 og op til 100 km vil fradraget ifølge meddelelsen udgøre 1,83 kr. pr. km, og for kørsel fra 100 km og opefter vil satsen være på 0,92 kr. pr. km. Forhøjelsen skyldes, at benzinpriserne er steget.

..

BRANCHENYT
Læs også