Spørg advokaten om omstødelsessag

Min mor døde for en del år siden, og min far overtog da boet efter hende til uskiftet bo. Min far er nu faldet væk. Mine forældre havde fælleseje. Vi er to efterlevende søskende, og der er ikke oprettet testamente.

Ved gennemgang af boet konstaterer jeg, at min søster siden november 2004 har overtaget min fars obligationsbeholdning ved to overførsler på i alt ca. 100.000 kr. i november 2004 og januar 2005, samt herudover modtaget ca. 115.000 kr. fra min fars to bankkonti i henholdsvis januar og april 2007 - altså beløb, der i 2007 overstiger det afgiftsfri beløb. Ud over disse beløb har min søsters mand yderligere modtaget knap 60.000 kr. ved samme lejligheder (heraf de 35.000 kr. i 2007). Det skal bemærkes, at jeg ikke været bekendt med de angivne overførsler.

Mine forældres ejendom er sat til salg og forventes at indbringe ca. 600.000 kr. efter betaling af salærer mv. Boet har ca. 90.000 kr. tilbage til dækning af løbende omkostninger, herunder udgifter på ejendommen.

På papirerne fra overførsel af obligationerne har min far noteret: ”XX's (min søsters) arv”. Min søster påstår, at overførslerne er gaver. Efter hvad hun siger, skal der foreligge et underskrevet dokument, der angiver overførslerne som arveforskud.

Min fars notering indikerer, at han har opfattet overførslerne som arveforskud.

Mine spørgsmål er derfor:

Er det min fars notat og dermed hans opfattelse af betalingerne som arveforskud, der er afgørende - eller vil et manglende dokument om arveforskud være gældende, så der er tale om gave? Min far har næppe haft kendskab til særlige juridiske krav til dokumentation af forholdet.

Hvilke muligheder er der for at forfølge sagen som illoyal fordeling mellem arvinger, såfremt forholdet anses for et gaveforhold?

P.T.,



Århus



!Med hensyn til spørgsmålet om arveforskud kan jeg indledningsvist oplyse, at et arveforskud er en aftale mellem arveladeren og arvingen om, at arvingen giver afkald på en så stor del af sin arv, som svarer til, hvad arvingen modtager i forbindelse med afkaldet. Med andre ord er der - som begrebet også udtrykker - tale om et forskud på den arv, som vedkommende arving til sin tid skal modtage.

Der er ikke i loven fastsat særlige regler om aftalens form. Det centrale krav er, at hvis en gave skal anses som et arveforskud, skal dette tilkendegives over for modtageren senest ved gavens givelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at giveren hjemme i dagligstuen for sig selv skriver ned på et stykke papir, at der er tale om et arveforskud, eller at giveren efterfølgende siger til modtageren, at gaven var et arveforskud. Noget andet er, at modtageren efterfølgende kan vedstå sig, at gaven reelt var et arveforskud.

Skriftlig aftale
For at undgå disse problemer oprettes i praksis normalt en skriftlig aftale mellem giveren og modtageren om, at gaven skal anses som et arveforskud. Aftalen skal underskrives senest samtidig med gavens givelse.

I Deres sag er der ikke meget, der tyder på, at Deres søster vil vedkende sig at have modtaget et arveforskud med den konsekvens, at pengeoverførslerne til hende (og eventuelt hendes mand) skal fragå i hendes arv.

Afgørende for sagen vil derfor være, om De kan bevise, at overførslerne til Deres søster var et arveforskud. Således som De beskriver forholdene, er det meget usikkert, om Deres fars notater på papirerne fra overførslen af obligationerne kan anses som et sådant bevis. Hvis notaterne er gjort på bankens udskrift vedrørende transaktionerne, og udskrifterne derfor er foretaget efter overførselstidspunktet, vil notaterne allerede af denne grund ikke være tilstrækkeligt til at kvalificere overførslerne som arveforskud.

Hvis sagen ikke kan løses ad denne vej, kan en sådan gave som udgangspunkt kun anfægtes, hvis der foreligger et misbrug af det uskiftede bo efter Deres mor, eller særlige omstændigheder peger på, at gaven ikke er opnået ved en gyldig aftale mellem på den ene side Deres far og på den anden side Deres søster.

Der vil efter loven foreligge et misbrug af det uskiftede bo, hvis Deres fars gaver til Deres søster står i misforhold til det uskiftede bos formue. De gaver, som Deres far har givet til Deres søster og hendes mand fra 2004 til 2007, må i denne forbindelse antages at skulle lægges sammen ved vurderingen af, om gaverne står i misforhold til boets formue.

Om der foreligger et misbrug, beror på en samlet vurdering af en lang række konkrete forhold i sagen, herunder om gaveoverdragelserne overordnet set må anses som illoyale. Om værdien af gaverne er mindre end eller overstiger bundfradraget for afgiftspligtige gaver spiller i den forbindelse ingen rolle. Derimod kan det måske spille en rolle, at Deres fars notater tyder på, at Deres far rent faktisk har betragtet gaverne til Deres søster som et forskud på hendes arv.

Kompensation
Hvis det må antages, at der foreligger et misbrug af det uskiftede bo, har De i forbindelse med skiftet dels mulighed for at kræve kompensation herfor af de beholdne midler i boet, og dels mulighed for at anlægge en omstødelsessag mod Deres søster med henblik på tilbageførelse af gaverne til boet.

Hvis De har mulighed for at opnå behørig kompensation af de beholdne midler i boet, er der i sagens natur ingen grund til at anlægge en omstødelsessag.

Omstødelse af gaverne forudsætter, at Deres søster vidste eller burde vide, dels at Deres far var i uskiftet bo, og dels at gaverne stod i misforhold til boets formue.

En sag herom skal anlægges inden et år efter, at De er blevet bekendt med gaven, og senest fem år efter overførslerne af pengene m.v. Med den nye arvelov er et-års fristen blevet strammet, idet et-års fristen efter den nye lov regnes fra det tidspunkt, hvor De havde eller burde have fået kendskab til overførslerne af pengene m.v.

Jeg må anbefale Dem at søge nærmere rådgivning om disse forhold hos en advokat, så snart som De har mulighed herfor.

BRANCHENYT
Læs også