Hvil ud i Donald Trumps seng

Mens boligmarkedet ryster i USA, er en håndfuld huse i tæt kapløb om at slå rekorden som hidtil dyreste amerikanske bolighandel.

Denne bjerghytte tilhørende Saudi Arabiens Prins Bandar kan erhverves for 135 mio. dollars. Foto: AP. Foto: AP

Var det noget at overtage Donald Trumps Palm Beach villa med 17 soveværelser. Eller skal der mere til? Måske Hearst Estate med et Art Deco diskotek eller Prince Bandar bin Sultans fantastiske bjerghytte?

Mulighederne er store lige nu og dollaren forjættende billig i forhold til danske kroner. Samtidig betyder usikkerheden på aktiemarkedet og presset på den lavere ende af det amerikanske boligmarked, at priserne er til forhandling.

Ifølge Wall Street Journal Online satser fem kendte boligejere i USA på at slå den hidtidige prisrekord. Den var på 103 mio. dollars - ca. 560 mio. kr. og blev sat tidligere på året i East Hampton.

Boligerne har alle været til salg nogle måneder, og mæglerne rejser diskret verden rundt for at præsentere deres portefølje for potentielle købere.

Der er lidt for enhver smag. Og går hangen mod guldhaner, 30 overnattende gæster eller en balsal til 100 mennesker, så er det ikke noget problem. Overhovedet.

For nu at begynde ved den dyrest udbudte, så er det Hearst Estate i Beverly Hills udbudt til 165 mio. dollars. Finansmanden Leonard Ross sælger den 6.600 kvadratmeter store ejendom, hvor John F. og Jackie Kennedy tilbragte deres hvedebrødsdage. Grunden rummer udover hovedhuset tre gæstehuse, tre swimmingpools, to tennisbaner og et diskotek i Art Deco stil. Der er i alt 29 soveværelser og 40 badeværelser.

For naturelskere

..

BRANCHENYT
Læs også