Kreditkrisens Ground Zero

På listen over subprime-låneskandalens ofre har Cleveland erobret fire af de første 20 pladser. I en enkelt bydel er hvert femte hus forladt eller sendt til tvangsauktion. Skrupelløse långivere ramte hårdere end svag økonomi.

Foto: AP Foto: AP

Cleveland, Ohio

Det store kort på den hvidmalede væg ser ud som om, at det er blevet brugt som skydeskive for et haglgevær. Ikke en enkelt gang, men talrige gange.

Et nøjere eftersyn afslører, at de mange brune prikker på kort over et af Clevelands største villakvarterer markerer et hus, der er blevet forladt af dets ejer. De røde prikker på det samme kort fuldender farvemosaikken og det dystre indtryk. Her er ejendommen sat på tvangsauktion.

Boligkrisen, der i løbet af sommeren udviklede sig til den internationale kreditkrise, ramte byen ved Erie-søen hurtigere og hårdere end noget andet sted. Boligkrisen har sin egen top 20-liste med de femcifrede amerikansk postnumre. Cleveland har fire af sine numre med på listen.

Allerøverst står postnummer 44105 - af mange bedre kendt som Slavic Village i den sydøstlige udkant af en by, der engang var kendt som et af USA's industrielle kraftcentre, hvor selv folk med beskeden uddannelse hjemtog gode lønninger.

I de senere år er det gået ned ad bakke for Cleveland, der i dag har knap en halv million indbyggere og en ledighed et godt stykke over gennemsnittet. I 1950 boede her flere end en million, og kun seks amerikanske byer var større.

Zach Schiller er ikke i tvivl om, at den økonomiske nedtur over en bred front har en del af ansvaret for, at Cleveland i de senere måneder har opnået en lidet eftertragtet berømmelse som bolig- og subprime-krisens Ground Zero.

»Ohio nåede aldrig rigtig at rejse sig fra den recession, som ramte USA i 2001, fremhæver Schiller, der er chef for den lokale tænketank Policy Matters Ohio.

»Her oplevede vi ikke noget boligboom, som det byerne i både øst og vest nød godt af helt frem til sidste år. Vi havde pæne stigninger i boligpriserne, men så heller ikke mere. Resultatet blev, at Cleveland eller måske rettere hele staten Ohio kom til at afsløre et problem, der senere blev synligt i resten af landet. Men den slappe økonomi er ikke den vigtigste faktor i krisen.«

Nye låneformer

..

Læs også