Barske udsigter for det danske landbrug

Dansk landbrug har kniven på struben. Indtjeningen falder, gælden stiger og konkurrencen øges fra lande med langt lavere omkostninger.

De danske landmænd er blandt verdens dygtigste og mest effektive.

Alligevel har de et meget alvorligt problem: Næsten uanset, hvilke dyr de sætter ind i staldene og, hvilke afgrøder de planter på markerne, må de erkende, at andre kan lave den samme vare lige så godt og langt billigere:



  • Sukkeret fremstilles billigere i Afrika.
  • Svinekødet kan leveres billigere fra landmænd i Canada, USA og Brasilien.
  • Oksekødet er langt billigere fra Argentina.
  • Smør og andre mejeriprodukter fremstilles langt billigere i New Zealand.


Og disse forskelle bliver stadig synligere i takt med, at verdenshandlen øges. Det seneste år er billige østeuropæiske fødevarer eksempelvis begyndt at strømme ind i Vesteuropa. Samtidig strømmer brasilianske fødevarer ind i Rusland, og oksekød helt fra Australien og Argentina kan udkonkurrere dansk oksekød i danske kølediske.

Resultatet er, at danske landmænd har en rystende lav indtjening - især set i lyset af, at de er blandt verdens suverænt dygtigste.

Forklaringen er, at de danske landmænds effektivitet bliver udhulet af de høje danske omkostninger.

Mange andre produktioner i Danmark har samme problemer, og mange har valgt at udflage den tunge produktion til lande med lavere omkostninger.

Den mulighed har de danske landmænd ikke. De kan lægge en del af væksten i Østeuropa, men den store del af produktionen er bundet til Danmark. Der er jorden, og der er de gigantiske investeringer i staldanlæg.

Formanden for de danske landmænd, Peter Gæmelke, erkender, at situationen er bekymrende:

»Den samlede økonomiske udvikling i erhvervet er foruroligende. Indtjeningen på driften af landbrugene er presset i bund. Mange landmænd klarer sig igennem for lånte penge. Mulighederne for at låne har været gode, fordi jord og ejendomme løbende er steget i værdi. Men det ændrer ikke det grundlæggende problem: Vores indtjening er for lav,« siger Peter Gæmelke.

Han medgiver, at landbruget står i en særlig vanskelig situation i forhold til den meget omtalte globalisering.

»Vores muligheder for at flytte produktionen til lande med lavere omkostninger er begrænsede. Vi har jorden og vores produktionsapparat her. Derfor er vi ekstraordinært sårbare. Vi har vanskeligt ved at frigøre os fra de høje danske omkostninger, og vi er afhængige af de danske rammevilkår,« erkender Gæmelke.

Og intet tyder på, at fremtiden bliver lettere for de danske landmænd. For de danske politikere vil gerne være med til at fjerne landbrugsstøtten og toldmurene, så de danske landmænd kommer i mere direkte konkurrence med billige fødevarer fra andre verdensdele. Men de danske politikere vil ikke give afkald på de relativt skrappe danske regler omkring miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.

Altså må landmændene forberede sig på en fremtid med stigende konkurrence fra lande med lavere omkostninger.

Sidder I ikke i akkurat samme båd, som de slagteriarbejdere, der strejkede op mod jul? I er bare for dyre. Alt, hvad I laver, kan laves lige så godt og langt billigere andre steder i verden?

»Jeg har en tro på, at vi fortsat kan bevare en konkurrencekraft her i Danmark. Vi har kvaliteter i vores produktion, som er stærkere end vore kollegers. Vi har meget stærke positioner på en række markeder. Vi skal fortsætte med at forske og produktudvikle, så vores varer kan sælges til priser over gennemsnittet. Omvendt er det også indlysende, at vi bliver nødt til at udflage en del af forædlingen,« siger Peter Gæmelke.

Han understreger, at indtjeningskrisen i landbruget hidtil kun har ramt landmændene.

»De 150.000 mennesker, der lever af at transportere, handle, slagte, forædle og finansiere vores produktion får alle en god løn. Det er kun de 20.000 fuldtidslandmænd, der får en for ringe løn. Det kan vi forhåbentlig rette op på ved at udflage en del af forædlingen,« vurderer Peter Gæmelke.

Forædlingen af råvarerne fra de danske landbrug foretages af store andelsselskaber som Arla og Danish Crown, der er ejet af de danske landmænd. Hvis disse selskaber mindsker omkostningerne ved at udflage, vil den økonomiske profit blive returneret til ejerne - landmændene.

»Vi undgår ikke udflagning af forædling. Lige syd for grænsen er omkostningerne meget lavere, fordi det er muligt at bruge kolonnearbejdskraft på tyske fabrikker. I Danmark er situationen, at vi gerne vil importere billige fødevarer, men arbejdskraft vil vi kun importere til fuld pris. Derfor bliver facit naturligvis, at vi flytter arbejdspladser ud af landet,« siger Peter Gæmelke.

Han erkender dog, at selv udflagning af forædling ikke kan forhindre, at visse produktioner i dansk landbrug vil blive udraderet af globaliseringen.

LÆS INTERVIEW MED PETER GÆMELKE SIDE 10

BRANCHENYT
Læs også