Med verden som arbejdsplads

Naturligt for vor generation at arbejde globalt, siger unge forskere og erhvervsfolk, som videregiver erfaringer til andre unge

Sig ordet globalisering og verden ligger for dine fødder. Som en stor arbejdsplads, hvor du selv kan deltage og være aktiv. Det handler blot om at komme i gang i tide.

Rejs ud.

Opsøg viden.

Omsæt viden til resultater.

Bevis, at du kan skabe merværdi.

Så vil du blive en af dem, der opnår en international karriere.

Erhvervslivets budskab til unge, der vil være med på den globale vogn, er tydeligt. Effektivitet, viden og adfærd er værdier, der værdsættes af internationale virksomheder, og som kan lyde relevante for dem, der drømmer om en international karriere. Spørgsmålet er blot:

Hvordan gør man i praksis?

Clark Birkelund, 20 år, adm. direktør i eget firma:

»Man skal have viljen til at sætte i gang og få projekter gennemført. Man skal være målrettet. Hvis man har disse egenskaber, er der store muligheder for en international karriere som selvstændig.«

Ann Zahle Andersen, 27 år, biokemiker:

»Jeg samarbejder i internationale netværk og kan på denne måde nå længere, end hvis jeg sad alene. Hvis man som forsker vil opnå resultater, er det vigtigt at gå i dialog med ligesindede over hele verden. Ellers risikerer man, at flere forsker i samme emne, og ingen af os kommer videre.«

Laura Kirch Kirkegaard, 29 år, cand. merc.:

»Rejs ud for at arbejde sammen med andre og for at lære. Lær sprog. Gennemfør studier i udlandet. Vær ydmyg over for andre mennesker og deres kulturer.«

Erfaringer videregivet

Dansk Industri har sammen med Syddansk Universitet sat fokus på emnet "Vinder i en global verden" og indbudt studerende til debat omkring deres muligheder og forventninger. Tre af dem, der er godt på vej til at skabe sig en international karriere, eller som har planer om at gøre det, videregav deres erfaringer for, hvad der skal til for at skabe den rette baggrund. Og her blev hverken talt rygsækturisme eller sabbatår.

»Jeg var en af dem, der fravalgte et sabbatår. Jeg kan godt lide at rejse, men jeg kan ikke se en så stor værdi i at tage ud med rygsæk og møde ligesindede i forhold til at kunne arbejde eller studere i et andet land. Hvis man vil lære noget, skal man arbejde ude og mødes med andre. Det skaber internationale netværk og giver lokalt kendskab,« mener Laura Kirch Kirkegaard.

Og hun taler af erfaring. Stort set hele ungdoms- og voksenlivet har i kortere og længere perioder været tilbragt i udlandet og altid i forbindelse med en eller anden form for læring eller arbejde. I en årrække har hun været på sommeruniversiteter i forskellige lande, hun har gennemført sprogstudier i udlandet og havde på et tidspunkt planer om en sproglig uddannelse. En spansk kæreste bidrog yderligere til et langvarigt arbejdsophold i Spanien og godt kendskab til sproget. Senest har specialet til cand.merc.-studiet givet mulighed for fire måneders ophold i Sydafrika. »Man skal ikke overdrive den lethed og de muligheder globaliseringen giver. Jeg har klaret det rimelig godt, men der kan være pres på at rejse ud samtidig med, at man skal være færdig til tiden. I studietiden er det ikke altid lige let at leve op til de globale krav. Der kan være hindringer af økonomisk og partnermæssig karakter.«

De mange udlandsophold har givet Laura Kirch Kirkegaard en viden, som hun selv håber kan udnyttes af multinationale virksomheder eller organisationer. Hendes fokus er især rettet mod begrebet interkulturel kompetence. I hendes verden dækker det over evnen til at være lyttende og forstå andre.

»For mig at se handler det om at træde et skridt tilbage og være ydmyg over for den opgave, man påtager sig. Man skal lære ikke at melde for hurtigt ud. Det kan godt være, at man hjemme har været blandt de bedst begavede. Ude skal man passe på ikke at være for fagligt selvfed.«

International medarbejder

Laura Kirch Kirkegaards egen fremtid ligger et ikke nærmere afgrænset sted i verden. Hun ser sig selv som en international medarbejder, men vil ikke for enhver pris bosætte sig i udlandet. De karrieremæssige muligheder og privatlivet skal hænge sammen.

»Måske bliver min fremtid i en dansk international virksomhed, måske i en organisation. Jeg har lært at være omstillingsparat og begynder ikke med at trække grænser.«

Adm. direktør Clark Birkelund har i mange år vidst, at han ville være selvstændig. Alt for mange timer og lange dage med bogstudier er ikke ham. Derimod er han af natur målrettet og vedholdende og en nørd på højeste plan inden for det, der er blevet hans speciale: Udvikling af styringssystemer til hjemmesider.

Globalisering er ikke et fænomen, han gør noget særligt for at arbejde med. Det er en kendsgerning, som er til stede i den verden, han beskæftiger sig med. Og med Bill Gates som forbillede er det da også naturligt, at han drømmer om en succesrig verdensomspændende virksomhed med udgangspunkt i USA og en flok medarbejdere med hver sin kulturelle baggrund. Uanset hvad der sker, vil han selv sidde for bordenden. Men det kommer ikke til at fortsætte ret mange år i fødebyen Esbjerg.

»Der er for lidt gang i Esbjerg. Jeg kan forestille mig Kolding, Odense eller København som næste stop.«

Clark Birkelund begyndte for tre år siden egen virksomhed, som nu hedder Elite Web I/S. Det har været hårdt arbejde og afsavn. Ikke mindst samværet med kammerater og sjov i gaden har han sagt nej til for at nå sit mål om at tjene penge som selvstændig inden for it-branchen og samtidig rette blikket mod vækst.

»Jeg bestemmer selv, og det er vigtigt. Min arbejdstid er kommet ned fra 80-100 timer ugentligt til 60-80 timer, og jeg har da tid til kæreste og sport. Men der er meget arbejde, når man vil være selvstændig.«

Russisk system

Clark Birkelunds succes bygger på overtagelsen af et russisk udviklet styringssystem, som han sælger under navnet CMS, Content Management System. Ifølge den 20-årige adm. direktør har systemet den fordel, at det er nemt at vedligeholde og opdatere. Man behøver stort set ikke andet end at være fortrolig med Word-programmet for at kunne bruge hans produkt. Og det har rigtigt mange opdaget. Enkeltmandsfirmaet, der netop er udvidet til to plus lidt hjælp fra Clarks far, Niels Birkelund, omsætter for 1,5 mio. kr. med pil opad.

»Det kan godt være, at jeg skal lære mere om salg og markedsføring. Men ellers er min læringsfilosofi Learning by Doing. Den måde passer mig, og jeg tror på, at den er rigtig inden for mit felt. Jeg rejser fagligt en del i Europa, men betragter hele verden som en del af min dagligdag. Man kan ikke sige, at jeg har fokus rettet mod globalisering. Globaliseringen er til stede.«

Smalt spor

Biokemikeren Ann Zahle Andersen bevæger sig på et smalt internationalt spor. Hun forsker i modellering af mælkesyrebakterier og er den, der på længere sigt kan få styr på smagssammensætning og konsistens i morgenmadens surmælksprodukter.

»Jeg har fundet mit felt,« fortæller den glade ph.d.-studerende, som kan se frem til endnu to år som ung forskeransat på Syddansk Universitet, før hun skal prøve kræfter med en karriere som biokemiker i virksomheder som Novo Nordisk eller Chr. Hansen.

Netværk er et ord, der gentages konstant, når Ann Zahle Andersen skal forklare om sin måde at arbejde på. Det internationale fokus er nødvendigt fra stort set første færd. Der er jo ikke megen sjov ved at få afvist offentliggørelsen af sin forskning, fordi en forsker i f.eks. Kina kom først. Så hellere samarbejde. I praksis har den 27-årige biokemiker skabt netværk gennem deltagelse i konferencer og workshops.

»Jeg har været heldig tidligt i mit studieforløb at få mulighed for at rejse ud og deltage i relevante ophold sammen med kolleger fra hele verden. Herudover har jeg gennemført flere studieophold i Tyskland. Disse steder har jeg lært kolleger at kende, som jeg nu samarbejder med.«

Netværkene skal etableres i studietiden, og det skal ske så tidligt som muligt for at få det bedste udbytte. Globaliseringen kommer i takt med størrelsen af det netværk, man har opbygget. Ann Zahle Andersen har kontakter til hele verden. Men uden internet kunne den hverdag, som er blevet hendes, ikke lade sig gøre. Og hun kan slet ikke forestille sig, hvordan det må have været for forskere inden for hendes snævre felt at arbejde internationalt for blot 10-15 år siden.

»Det er blevet meget nemmere at arbejde sammen og udveksle oplysninger. Forskningsmulighederne er rykket milevidt fremad, samtidig med at det faktisk er ligegyldigt hvor i verden man bor. Jeg har mulighed for at fortsætte mit arbejde, selv om min kæreste skal arbejde som biolog i f.eks. Grønland. Sproget er engelsk uanset, hvor i verden man opholder sig.«

For hende er tanken om en fremtid på arbejdsmarkedet såvel skræmmende som spændende. Skræmmende, fordi hun ikke ved, om nogen har brug for hendes viden, eller om hun er for langt fremme i forhold til erhvervslivet. Spændende, fordi der er virksomheder, som giver forskere af hendes karat mulighed for fordybelse, og som har penge og tid til rådighed i tilstrækkeligt omfang. Sådan en virksomhed håber hun at få kontakt til, når ph.d.-studiet afsluttes.

ann.nissen@jp.dk

Dansk Industri holder i foråret 2005 fire ungdomskonferencer om globalisering. Programmet findes på www.danmarkiverden.dk

Læs også