Sådan holder du på jobbet

Krise og recession betyder besparelser og øget ledighed. Og det er ikke kun manden på gulvet, der er i fare for at miste sit job - også mellemlederen og manden i direktørstolen er udsat.

Det nytter ikke noget at gå i panik - selv om det kan være svært at undgå, når overskud truer med at blive til underskud, og når banken ikke vil låne flere penge ud til nye investeringer i virksomheden. Men får panikken fat i lederen, kan det foruden søvnløse nætter også betyde, at han mister jobbet.

»For at være en god leder skal man kunne drive forretningen på ordentlig vis - også under en recession. Det værste, som en leder kan gøre, er at gå i panik og forsøge at gemme sig til krisen er ovre, for alt bliver tolket og læst, når det går ned ad bakke. Derfor skal lederen vise sit format, og hvis han ikke formår det - ja, så er der risiko for, at han bliver fyret,« siger professor Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business School (CBS).

Han mener, at god ledelse er særlig vigtig i krisetider, og at begrebet opmærksomhed bør stå helt centralt.

»Man skal benytte sig af den samme form for ledelse både i krisetider og i vækstperioder. Det nytter ikke, at man pludselig indfører en hård og stram ledelse. Det er vigtigt, at man som leder i krisetider viser sine medarbejdere endnu mere opmærksomhed end ellers, fordi det, vi ser i øjeblikket, skaber uro og nervøsitet i organisationerne. Lederen skal kunne håndtere denne usikkerhed, sikre et højt informationsniveau og skabe forståelse blandt medarbejderne for de beslutninger og besparelser, der bliver nødvendige at gennemføre. Som leder skal du altså bevare roen og sikre, at alle i virksomheden står sammen, da det er en nødvendighed for at sikre konkurrenceevnen i krisetider. Hvis du ikke kan det, så sidder du løsere på taburetten og kan risikere en fyring,« siger Flemming Poulfelt.



Pas på pengene

..

BRANCHENYT
Læs også