Elektronik-messe forsøger at trodse krise

Når det amerikanske Consumer Electronics Show (CES) torsdag slår dørene op, er der trods økonomisk krise masser af it-nyheder i vente, blandt andet i form af 3D-produkter. Få overblikket her.

Foto: AP/Jae C. Hong

Det er ikke til at se, at der er dømt økonomisk krise, hvis man ikke lige ved det.

I hvert fald ikke på teknologifronten, hvor der er masser af nyheder i vente, når den amerikanske elektronik-messe CES finder sted i Las Vegas i slutningen af denne uge.

I alt 2.700 virksomheder udstiller på messen, der er blandt verdens største. Sidste år besøgte 141.000 mennesker CES-messen, mens man i år kun forventer omkring 130.000.

Jason Oxman fra Consumer Electronics Association udtaler til Reuters, at virksomhedernes formål med at deltage på dette års show i højere grad er, at de skal have solgt nogle produkter - frem for bare at vise sig frem.

"Mange virksomheder spørger efter møderum, hvilket de ikke har gjort tidligere. Virksomheder forsøger at indgå aftaler til showet, som de ellers ville indgå ved individuelle kundebesøg."

Mens sidste års top-nyheder blandt andet var det bøjelige e-papir og bærbare computere med større harddiske, vil fokus ifølge Internetnews.com i år blandt andet være på de populære netbooks.

Skærmteknologierne vil dog ligesom i 2008 være et centralt emne på CES 2009. Blandt andet vil Samsung lancere et nyt fladskærms-tv, der er knap syv millimeter i tykkelsen.


3D-teknologierne buldrer frem

..

BRANCHENYT
Læs også