Lene E: Der er givet for meget los

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) erkender, at politikerne gennem en årrække med økonomisk optur har givet banker og realkreditinstitutter for vide rammer i forhold til at låne penge ud.

- Det er sådan set ikke en rent dansk erkendelse. Det er en international erkendelse af, at man lavede nye regler, fordi man måske var lidt for tilbageholdende med, hvad man måtte som bank. Så man har egentlig givet los for, at bankerne kunne geare og låne lidt flere penge ud. Nu kommer så erkendelsen af, at man har måske lige givet lidt for meget los, sagde hun i aftes, efter at regeringen og Folketingets partier minus Enhedslisten havde aftalt at låne op til 100 milliarder kroner ud til banker og realkreditinstitutter, som på grund af finanskrisen står tilbage med uholdbart store udlån i forhold til deres egenkapital.

Banker og realkreditinstitutter er i årevis af mere kritiske økonomer blevet kritiseret for at være for velvillige til at låne penge ud til danskerne på baggrund af blandt andet stigende friværdier og boligformuer...

BRANCHENYT
Læs også