Kraftig stigning i ledigheden blandt murere

På godt to måneder er ledigheden steget fra 8 til 28 pct. blandt århusianske murere. Ikke hele stigningen kan henføres under sæsonudsving.

Det er ikke kun vejret, der gør det, konstaterer Arne Knudsen, som er gruppeformand for murernes klub i fagforeningen 3F i Århus.

Afdelingen har 680 medlemmer - og 28 pct. af dem står i dag uden arbejde. Den 1. november 2008 var tallet 8 pct., oplyser Arne Knudsen:

»Januar er altid en svær måned i byggebranchen. Mange bliver sendt hjem på grund af vejrlig. Men i forhold til samme tidspunkt sidste år ligger ledigheden blandt vores medlemmer 50 pct. højere nu,« siger Arne Knudsen, som fortæller, at den stærkt stigende ledighed især kommer bag på de yngste medlemmer:

»Mange af de lidt ældre ved godt, at det går op og ned i vores branche. Men de yngre murersvende har det svært med det. De har kun kendt til gode tider med masser af arbejde. Mange har det rigtigt skidt med at stå overfor en halvering af indtægten, hvis de ender med at komme på dagpenge,« siger Arne Knudsen.

10.000 færre i arbejde ..

BRANCHENYT
Læs også