Udenlandske investorer solgte stort ud af aktier

I sidste uge kom de udenlandske investorer for alvor tilbage på banen som sælgere - med det største samlede nettosalg i ni uger.

Det viser analyseredskabet AU Professionel, skriver Aktieugebrevet.

Til gengæld var der overraskende nettokøb i udvalgte mellemstore aktier, hvorved der faktisk var et samlet nettokøb i Midcap-aktierne.

I ugen var der store nettosalg i Nordea, A.P. Møller - Mærsk, Vestas, Carlsberg og Danske Bank. Der var store nettokøb i Novo Nordisk, og moderate nettokøb i Novozymes, TrygVesta og Topdanmark.

Ugebrevet finder signalerne i den seneste uges nettokøb og -salg meget klare.

"De udenlandske finanshuse synes nu at forberede sig på næste større aktienedtur ved at trække over i mere forsigtige, defensive papirer. Især ligger der også et klart signal i, at de større bankaktier igen giver nervøse trækninger hos storinvestorerne," vurderer ugebrevet.

I forbindelse med den kommende tid, skal man være opmærksom på udbyttets virkning på aktiekursen...

BRANCHENYT
Læs også