Dansk Byggeri: 12.000 ekstra job i fare

1.000 mand i byggebranchen holder gang i 800 arbejdspladser i følgeindustrien. Byggeriet hævder, at man kan lægge 12.000 til de 15.000, som direkte bliver ramt af nedgangen.

Arkivfoto: JP

Den stigende arbejdsløshed i byggeriet vil brede sig som ringe i vandet til alle underleverandørerne. Beregninger fra Dansk Byggeri viser, at hver gang der fyres 10 medarbejdere i byggeriet kommer det til at koste otte job hos underleverandørerne.

Og det kan blive et stort antal ekstra fyresedler, der drejer sig om. Den seneste prognose fra Dansk Byggeri viser, at antallet af arbejdsløse bygningsarbejdere det næste år vil stige med 15.000 personer.

»Når krisen kradser i bygge- og anlægsindustrien, river den også andre erhverv med sig. Vores beregninger viser, at 15.000 arbejdsløse hos vores medlemmer betyder, at producenter af byggematerialer, og andre, der leverer til byggeriet, kommer til at fyre 12.000 medarbejdere. 10 personer i byggeriet holder andre otte medarbejdere i gang i følgeindustrien,« siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri.

»Det haster«

..

BRANCHENYT
Læs også