Millionkrav mod ledelse af krakket flyselskab

Den tidligere ledelse og ejere af det svenske lavprisselskab Fly Me kan se frem mod et krav på 230 mio. danske kroner fra bestyreren af konkursboet.

Det skriver nyhedsbrevet Take Off.

Konkursbestyreren af Fly Me, Rickard Ström, forbereder et krav på over 300 millioner svenske kr. efter konkursen i Fly Me i marts 2007, skriver avisen Gøteborgs-Posten.

Kravet vil rettes mod Fly Me's tidligere ledelse og ejere samt et advokatfirma i Gøteborg, Hamilton. En advokat fra firmaet sad i bestyrelsen for Fly Me ved krakket.

I stævningen, som nu er under udformning, udpeges Hamilton som medansvarlig for konkursen i Fly Me.

Konkursbestyreren lægger skylden på Fly Me's konkurs på den tidligere bestyrelsesformand, Bjørn Olegård, advokat Staffan Edh, hovedejer af Cognition Capital og den norske "finansmand", Christen Eugen Ager-Hanssen, skriver avisen.

Det svenske bagmandspoliti, Økokrims, efterforskning af konkursen i Fly Me forventes offentliggjort til foråret.

BRANCHENYT
Læs også