Kofanger ved kofanger

Miljø Klimaforandringer og klimatopmødet i Købehavn senere på året er varme emner i Davos, men debatten skal helst ikke være for tæt knyttet til virkeligheden.

I hvert fald synes antallet af limousiner med chauffør at være uændret i forhold til de foregående år.

Egentlig skulle man tro, at en hel dag i kongrescenterets knastørre luft ville give lyst til en spadseretur langs Promenade, hovedgaden i Davos.

Nok kalder sneen på fortovene på en vis motorisk finesse, men selv de mest forsigtige kommer hurtigere frem end limousinerne, der i sneglefart kofanger ved kofanger bevæger sig gennem byen.

Deres V8-, V10-, V12- og W12-motorer pumper selv i tomgang anselige mængder af drivhusgasser ud i atmosfæren. Måske var det en idé bare ét år i forbindelse med årsmødet i World Economic Forum at omdanne hele Davos til én stor gågade og lade deltagerne vise ægte globalt fodslaw.

..

BRANCHENYT
Læs også