2008 et katastrofeår for it-branchen

2008 blev et katastrofeår for virksomhederne i den danske it- og telebranche. 45 procent flere gik konkurs end året før.

Der er næppe nogen tvivl om, at IT Factorys konkurs var den mest opsigtsvækkende it-konkurs i 2008.Foto: Mik Eskestad, Colourbox, Jens Dresling/Polfoto Foto: Mik Eskestad, Colourbox, Jens Dresling/Polfoto

Der er næppe nogen tvivl om, at IT Factorys konkurs var den mest opsigtsvækkende it-konkurs i 2008. Men det var langt fra enestående.

2008 var nemlig et rekordår opgjort på antallet af konkurser i it- og telebranchen.

Det viser en optælling, som kreditvurderings- og analysevirksomheden Experian har foretaget for Computerworld.

I alt drejede 112 danske it- og teleselskaber nøglen om i løbet af året, der særligt vil blive husket for starten på den internationale finanskrise, der stadig sætter dybe spor i branchen.

Især årets sidste kvartal var hårdt for it- og telebranchen. Alene i december 2008 krakkede flere virksomheder end i et gennemsnitskvartal i 2007.

Sammenlignet med december 2007 steg antallet af konkurser med 233 procent i årets sidste måned.

Det er der - måske - en naturlig forklaring til.

"Fra 2003 til 2007 var der været rekordmange nystartede virksomheder. Så 2008 har også drejet sig om at skille fårerne fra bukkene, for nogle af dem har ikke været sunde. Og så har finanskrisen selvfølgelig fået konkursbølgen til at rulle," siger Camilla Rose, kommunikationschef i Experian.



Kæmpevækst i konkurser

..

BRANCHENYT
Læs også