It-chefen er virksomhedens James Bond

Der er rigtig mange paralleller mellem PET's efterretningsarbejde og it-sikkerhed, selvom de fleste nok forbinder sidstnævnte med kold pizza fremfor dry martini.

"Den massive logning i Danmark harmonerer ikke med truslen. Det svarer til, at man sætter et kæmpe beredskab i gang for at badegæster ikke bliver spist af hajer i de indre danske farvande."

Sådan faldt ordene fra det helt store trækplaster på Dansk IT's konference "IT Sikkerhed 2009".

Manden bag sammenligningen mellem hajer og Al-Qaeda-trusler er hvidhåret, har nået pensionsalderen og har til lejligheden iført sig en grå blazer.

Hans holdning er rank som en gammel militærmand. Hans stemme er fast og mandig men samtidig venlig og varm med en smule dialekt.

Det er tidligere chef for politiets efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, som er mødt op for at fortælle it-chefer om sikkerhed.

Og det skal vise sig, at der er masser af paralleler mellem efterretningsvæsen og den knap så eksotiske it-sikkerhed, der emmer mere af gammel pizza end af dry martini.

"Logning af almindelige danskere fører ikke til opklaring af ret mange forbrydelser, men der er ingen tvivl om, at de mange gemte data vil føre til misbrug," lyder det fra den tidligere PET-chef.

Når vi alligevel har indsamlet de mange data, vil der på et eller andet tidspunkt komme forslag om, at vi jo lige så godt bruger dem til noget, selv om det ikke er formålet med logningen, lyder argumentet.

"De danske it-chefer har en del af ansvaret for, at det ikke sker," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Privacy er udfordringen

..

BRANCHENYT
Læs også