R: Erhvervsstøtte skal betale skattereform

De radikale vil hente en stor del af pengene til lavere skat på arbejde ved at barbere erhvervsstøtten. V, S og SF er enige i, at erhvervsstøtte skal finansiere den kommende skattereform.

Margrethe Vestager (R). Arkivfoto: Mik Eskestad Foto: Mik Eskestad

Den radikale leder Margrethe Vestager har set sig lun på erhvervsstøtteordningerne som finansieringskilde for den kommende skattereform. Både den direkte erhvervsstøtte på otte mia. kr. om året og den indirekte støtte på godt 21 mia. kr. årligt er oplagte steder at hente pengene til at sætte skatten på arbejde ned, mener hun.

Vestager ønsker at tage Dansk Industri på ordet. DI-direktør Tine Roed lod sidste weekend forstå, at lavere skat på arbejde har så høj prioritet, at DI er indforstået med, at bidrage til finansieringen.

Indlysende
»Når signalet fra DI er så klart, at det er mere værd for dansk erhvervsliv at få skatten på arbejde ned end at fastholde direkte og indirekte støtte, synes jeg, at vi skal høre på det. Der er virkelig finansiering at gøre godt med, når man ser på erhvervsstøtten,« siger Vestager.

Det radikale udspil til en skattereform indeholder en beskæring af erhvervsstøtteordninger på godt seks mia. kr., samtidig med, at mellemskatten afskaffes, og grænsen for topskat hæves til 425.000 kr.

Vestager vil dog ikke sætte tal på, hvor meget erhvervsstøtten skal bidrage med.

»Det kommer meget an på en forhandling, Når det kommer til stykket, har hvert parti altid sin del af erhvervsstøtten, som, man især tror, har en stor effekt. Men det er meget klart for os, at erhvervsstøtten er en indlysende del af det, der skal på forhandlingsbordet,« siger Vestager.

Indforstået med regning
Tine Roed understreger, at de forskellige erhvervsstøtteordninger i vidt omfang er rettet mod særlige tiltag inden for miljø og energi. Men DI er indforstået med, at der kommer en regning for skattereformen.

»Det ligger i Skattekommissionens kommissorium, at der skal ske en finansiering af skattelettelser på arbejde. I konsekvens heraf forventer vi også, at der vil være en regning, som vil lande hos erhvervslivet. Men vi er nødt til at se den finansieringspakke, der ligger til grund for en skattereform, før vi kan udtale os nærmere,« siger hun.

Bidrag til festen
Også Venstre, Socialdemokratiet og SF vil have erhvervslivet til at betale for få sat skatten på arbejde ned.

»Dansk erhvervsliv klager konstant over, at den største væksthæmmer er de høje danske marginalskatter. Vi er meget enige i, at den høje skat på arbejde er problem, og derfor vil vi have skatten på arbejde ned. Når vi er så venlige at imødekomme erhvervslivets ønsker, må de også bidrage til festen,« siger Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen.

Han vil ikke forholde sig til, om der skal hentes op til 8 mia. kr. på erhvervsstøtten.

Ni krav fra S-SF
S og SF fremlagde torsdag ni fælles hovedkrav til en kommende skattereform. Et af kravene er færre skattefordele til erhvervslivet.

»Uden at lægge os fast på et beløb, kan der hentes adskillige milliarder i erhvervsstøtte, der kan bruges til at finansiere en skattereform,« siger finansordfører Ole Sohn (SF).

BRANCHENYT
Læs også