Landmænd klar til at opgive jord Landmænd klar til at...

Landbruget vil tage 50.000 hektar jord ud af drift for at skåne miljøet. • Det må dog ikke koste erhvervet noget, fastslår Dansk Landbrug.

Danske landmænd er klar til at opgive 2 pct. af landbrugsjorden for at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Det fremgår af et udspil om miljø og natur, som Dansk Landbrug offentliggør i denne uge.

»Et af de mest effektive virkemidler i forhold til vandmiljøet er at tage landbrugsjord ud af drift. Vi er klar til at ændre dyrkningen af den miljøfølsomme jord til en mere ekstensiv form eller om nødvendigt tage 50.000 hektar af den sårbare jord ud af drift,« står der i udspillet.

Miljøgevinsten ved at tage jord ud af drift kommer, fordi et mindre landbrugsareal betyder mindre pløjning, sprøjtning og gødning - og dermed mindre udvaskning af pesticider, kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Gevinsten er størst ved at opgive såkaldt følsomme jorde, f.eks. tæt på åer og vandløb.

»Hvis vi skal leve op til kravene om god økologisk kvalitet i vandmiljøet, skal vi yde en målrettet indsats, så vi får mest miljø for pengene. Det gør vi ved at tage jord ud eller ændre til mere miljøvenlig produktion, der hvor der udledes mest,« siger Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug.

FORTSAT FRA FORSIDEN

Udspillet kommer kort efter, at landbruget med kyshånd har taget imod en ophævning af EU's braklægningsordning, så landmændene fik lov til at genoptage brugen af brakjord. Sløjfningen af brakjord skyldes en stigende efterspørgsel på både fødevarer og landbrugsprodukter til energiproduktion.

Nu er erhvervet så klar til at indskrænke landbrugsarealet igen. Det må dog ikke belaste landmændene økonomisk, understreger Peter Gæmelke:

»Renterne er steget, EU-støtten skal beskæres og fødevarepriserne er helt i bund. Derfor forlanger vi, at de berørte landmænd får kompensation for det tab, de lider,« siger Peter Gæmelke, der foreslår, at pengene skal komme fra EU's miljøstøtteordninger, fra de op til 10 pct. af EU's landbrugsstøtte, der kan overføres til miljøtiltag og fra de penge, staten har afsat til naturformål.

Forslaget om at tage jord ud af drift er et af fire forslag, som landbruget spiller ud med op til regeringens lancering af en grøn vækstplan midt i januar.

De øvrige forslag er, at en større del af husdyrgødningen bliver brugt til energi ved at forbrænde den faste del af husdyrgødningen. At øge incitamenterne til at bruge gylle til biogas, så 100 pct. af gyllen kommer gennem et biogasanlæg mod kun ganske få pct. i dag. Og endelig, at en større del af landbrugsjorden bruges til at producere biomasse som pil og halm. Dansk Landbrug har ikke sat tal på, hvad forslagene koster - eller hvilken samlet miljøforbedring, de vil bidrage med.•

landbruget
•Ifølge Miljøministeriet bruges 2/3 af det danske areal til landbrug. Godt 20 pct. består af skov og natur, mens godt 10 pct. består af byer, veje og andre anlæg.

•Landbruget står for 16-17 pct. af den samlede CO -2 -udledning i Danmark. Landbruget har dog skåret 27 pct. af CO -2 -udledningen siden 1990, bl.a. gennem skovrejsning, øget brug af vådområder og mere miljøvenlig dyrkning af jorden.

•Samtidig står landbruget for op mod 90 pct. af udledningen af kvælstof og godt halvdelen af fosforudledningen. Også her har landbruget reduceret udledningen, bl.a. ved at bruge mindre handelsgødning.

Naturplanen
Landbruget har fire forslag til, hvordan vækst i landbruget kan kombineres med naturhensyn:

•1. Op mod 50.000 hektar jord skal tages ud af drift eller omlægges til mere miljøvenlig drift.

•2. Den faste del af husdyrgødningen bruges til energi via forbrænding.

•3. 100 pct. af gyllen skal gennem et biogasanlæg. I dag kommer kun ganske få pct. gennem biogasanlæg.

• 4. Mere jord bruges til at dyrke biomasse som pil, halm, slæt og skovrejsning.

BRANCHENYT
Læs også