Pensions-giganter får baghjul på depotrenten

Markant forskel på pensionsselskabernes kræfter ved indgangen til 2009.Set over de seneste syv år betyder pensionsleverandøren ikke meget for depotrenten.

Danica Pension og Skandia Pension giver mindst i afkast til deres traditionelle pensionskunder i år.

Set over de seneste syv år har kundeforholdet betydet minimalt for formuevæksten, men fremover venter pensionsmæglerne, at der bliver markant større forskel på pensionsgiganternes renteløfter.

Med de sidste depotrenter i hus fra de store kommercielle selskaber bunder Danica Pension og Skandia Pension, hvis kunder kan se frem til en depotrente på blot 1,5 pct. efter palskat i 2009, medmindre økonomien forbedres eller forværres markant.

I den anden ende ligger AP pension og PFA Pension, der trods krisen lover deres kunder afkast på henholdsvis 4 og 3 pct. efter skat.

»Spredningen mellem kontorenterne er langt større nu end i de seneste mange år. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvad man har råd til som selskab,« siger Torben Jensen, direktør for pensionsdelen af AON Consulting, og tilføjer:

»Det er ikke usandsynligt, at den spredning vil fortsætte og uddybes de kommende år, fordi ikke alle selskaber har råd til at øge deres aktieandel, så de kan følge med aktiemarkedet op, når nedturen vender. Kunderne i de selskaber vil skulle indstille sig på lave kontorenter i årevis.«

Forskel udjævnet over tid
Trods pensionsselskabernes årlige depotrentebrølen viser en opgørelse over renten de seneste syv år, at det har betydet mindre, hvor opsparingen har været placeret.

Forskellen i depotrente har over de syv år været på under 1 pct.point om året. Først i 2008 kostede finanskrisen en styrkeforskel. Og den uddybes kraftigt i 2009.

I lighed med AON venter det internationale pensionsmæglerselskab Mercer, at det fremover kan spille en større rolle, hvor man er kunde, for pensionsopsparere, der ikke tør eller vil gå i markedsrente. Simpelthen fordi nogle selskaber vil få opbygget deres reserver hurtigere end andre og have råd til at øge aktieandelen.

»Der er kun enkelte pensionsselskaber, der ved indgangen til 2009 lægger op til depotrenter af en vis størrelse. Derfor kan det være værd at overveje at sætte fremtidige indbetalinger i markedsrente, hvis man er under 50 år og kunde i et selskab med lav depotrente, siger direktør Ulla Plesner, pensionsmæglerselskabet Mercer.

Hverken Mercer eller Aon vil sætte navn på, hvilke selskaber, der er de svageste trods den tydelige forskel i depotrenterne ved indgangen til 2009.

Et selskab som Danica Pension har nok lagt sig lavt, men understreget, at det primært er sket for at leve op til sektorens løfte til regeringen som led i pensionspakken, samt for at kunne opretholde en høj andel af aktier m.v.

»Vi skal først se regnskaberne og dermed det enkelte selskabs aktieandel. Men det er klart, at er man i et selskab, der ikke rigtig kan følge med, så bør yngre pensionsopsparere kraftigt overveje at sætte den fremtidige opsparing i markedsrente,« siger Torben Jensen.

Depotrente

I pensionsbranchen opererer man typisk med to forskellige renter.Grundlagsrenten, som er den rente, pensionsselskabet beregner pensioner efter, og depotrente eller kontorente, som er den faktiske forrentning på din pensionsopsparing.
Depotrenten kan principielt aldrig være lavere en grundlagsrenten, men derimod ofte godt være højere. Denne renteforskel kaldes bonus og bliver som regel tilskrevet pensionsopsparingen en gang om året.
Depotrenterne fastsættes løbende efter kollektive principper af selskabet. Depotrenten kan ændres i løbet af året.

Kilde: Skandia/Sampension
..

BRANCHENYT
Læs også