Skal vi opgive internettet?

Internettet er et perfekt værktøj - også for folk med mindre hæderlige hensigter.

Internettet er blevet allemandseje. Men det er ikke alle mænd - eller kvinder - på internettet, der har reelle hensigter. Mindst én gang om ugen oplever vi i min virksomhed en mere eller mindre alvorlig it-sikkerhedshændelse. Oftest er der tale om forsøg på indbrud. Enten direkte i vores systemer eller indirekte ved at forsøge at misbruge vores systemer til at bryde ind i vores læseres pc'er.

Derfor bruger vi en hel del ressourcer i form af tid og penge på at bekæmpe problemet.

Men det er ikke det værste: De mange banditters adfærd gør langsomt internettet til et dårligere værktøj. Dermed ødelægger de en uundværlig del af vores daglige arbejdsredskaber.

For eksempel udveksler vi i dag det meste forretningskorrespondance via e-mail - sendt over internettet. Min fysiske post består derfor næsten udelukkende af reklamer og julekort. Alt andet modtager og sender jeg via e-mail. Og jeg er langt fra den eneste.

Det har slynglerne opdaget.

Over 80 pct. af al e-post til min virksomhed er spam-mails, der reklamerer for større læber, potens- og kønsdelsforlængelse, lotterigevinster i lotterier, man ikke har deltaget i og andet ubrugeligt plattenslageri. Alene sidste måned alene modtog min virksomhed 5.276.777 af den slags mails.

Derfor bruger vi penge og energi på et såkaldt spamfilter - lige som de fleste andre virksomheder gør det. Dette filter fjerner en hel del af de uønskede mails. Men fra tid til anden fjerner det også mails, som vi faktisk gerne vil modtage. Det er en rigtig kedelig ting, hvis man f.eks. gerne vil have et tip fra en kilde eller modtage en stor ordre.

Når man sender mails, er man derfor nødt til at bede om en kvittering for modtagelsen - på samme måde som det skete med telefaxen. For vi kan ikke længere være sikre på, at e-mails når frem.

Spamslynglerne får kapacitet til deres hærværk ved at overtage kontrollen af almindelige menneskers eller virksomheds pc'er. Uden at de opdager det. Dette sker ved hjælp af snedige it-vira. Derefter stjæler de en kopi af brugerens e-postadresse, så de kan sende spammails direkte til vedkommende - for lige at komme lidt salt i såret.

De it-kriminelle er ret dygtige til deres indbrud. Så dygtige, at selv de bedste anti-virusprogrammer har svært ved at forhindre dem. I sidste uge oplevede vi - endnu et - indbrudsforsøg i min virksomhed ved hjælp af en ny, hidtil ukendt it-virus på vores pc'er. Angrebet blev standset, selv om det - igen - krævede massevis af ekstraarbejde. Bagefter spurgte jeg sikkerhedseksperten Peter Kruse, om dette aldrig får en ende. Hans - ikke særligt opmuntrende - svar var:

»I dens nuværende form taber antivirussoftware kampen mod skadelig kode. Der skal tænkes nyt og mere ud af "boksen" end tidligere.«

Det bliver med andre ord sværere at slå de mest udspekulerede internetbanditter. Store virksomheder kan købe teknologier og services i mangemillionkronersklassen, som kan gøre problemet mindre.

Men det har de færreste små virksomheder og forbrugere råd til.

I øjeblikket bruger vores samfund 10 mio. kr. om måneden på, at det gode skib Absalon jager pirater i Aden-bugten. Det er på tide, at vores nation bruger et tilsvarende beløb på at jage de gangstere, der plager vores internet.

Der er dog én ting, vi alle kan - og bør - gøre: Sørge for at vores pc'er er opdaterede. For langt de fleste internetvira udnytter sikkerhedshuller, der skyldes manglende opdateringer. Men det sørger vi vel alle for? Desværre ikke! En ny undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Secunia viser, at under 2 pct. af de europæiske pc'er er helt opdaterede. Og næsten halvdelen af pc'erne har flere end 10 programmer installeret, der indeholder sikkerhedshuller, som let - og gratis - kunne fjernes. Hvis blot brugerne og virksomhederne viste en smule rettidig omhu.

Så mens vi venter på bedre antivirusteknologier og en mulig hjælpende hånd fra magtfulde instanser, må vi alle komme ind i kampen ved at holde vores pc'er opdaterede. Ellers bliver internettet, som vi kender det i dag, ubrugeligt.

Og det ville være kedeligt at skulle slikke frimærker eller at fodre telefaxen igen. Ikke?

BRANCHENYT
Læs også