Hvad kan vi lære af Nykredit?

Nykredit offentliggjorde fredag foreløbige tal for 2008. Tallene viser store tab på finanskrisen og Forstædernes Bank.

Fredag fik vi endelig facts på bordet om, hvordan de mere veldrevne selskaber i den finansielle sektor går og har det.

Det skete, da Nykredit løftede sløret for årsregnskabet for 2008.

Regnskabet ender med et underskud på hele 900 mio. kr. Langt den overvejende del af underskuddet stammer fra tab på værdipapirer.

Den slags dårligt købmandskab kalder man nu »Effekt af finanskrise og beholdningsindtjening.«

Det er vel ikke så overraskende. Men der har også været uventet store tab i forbindelse med det højtprofilerede køb af Forstædernes Bank.

Et køb, man vel i så fald kan tillade sig at mene skete til en for høj pris, når der lå så mange tab og gemte sig.

For en, der har fulgt Nykredit og undret sig noget over koncernens massive kapitalopbygning i flere år, er det store underskud faktisk overraskende.

For det viser, at Nykredit har forandret sig fra finanssektorens Joachim von And til en Fætter Højben, der er klar til at satse dele af butikken i den urokkelige tro på, at heldet er kronisk følgesvend.

Men ikke hele butikken.

For i forbindelse med købet signalerede Nykredits koncernchef, Peter Engberg, at han ikke ville udelukke flere opkøb.

Det kan vi vist godt udelukke nu.

Forstædernes Bank var ikke en veldrevet bank, og det kunne se ud, som om de store danske banker faktisk har lugtet lunten.

I hvert fald sker der påfaldende få - ja der sker jo ingen opkøb af mindre banker eller fusioner.

En massiv rygtestrøm kan fortælle, at flere bankdirektører har stået med hatten i hånden hos de store banker for at blive overtaget.

Rygterne er aldrig blevet bekræftet, men skulle de være sande, er det et signal om, at de børsnoterede danske banker ikke tør løbe nogen risiko. De har nok i deres egne problemer.

Nykredit skal nu nok klare sig. Årtiers ophobning af kapital sikrer koncernen en stor stødpude.

Og den del af forretningen, som Nykredit selv står for, går jo ganske udmærket. Som investor i bankaktier må man med rette frygte, at banker med egne realkreditinstitutter som Danske Bank og Nordea kan komme med store tab.

Men den frygt bør nu være afblæst.

Nykredit har kun foretaget nedskrivninger på boliglån for 200 mio. kr. Det svarer til 0,02 pct. af koncernens samlede udlån, og det er et så lavt niveau, at det næsten kan forbigås i tavshed.

Der er nok ingen tvivl om, at der kommer flere hensættelser i år, hvis ikke der kommer gang i boligsalget igen. Men vi kommer altså fra et ekstremt lavt niveau.

Og i modsætning til den seneste krise, der blev afsluttet i begyndelsen af 1990'erne, er renten på boliglån lav.

Det er ret afgørende i et marked, hvor selv ejendomsmæglerne, der ifølge loven udelukkende er sælgers repræsentant - ikke købers, nærmest trygler sælgerne om at sætte prisen på deres boliger ned.

Tydeligere kan signalet ikke være om, at huspriserne stadig er for høje mange steder i landet.

Bankregnskaberne begynder så småt at dumpe ind sidst på måneden, men først i februar bliver spændingen udløst for storbankerne.

Danske Bank aflægger regnskab den 5., Nordea den 10. februar.

Specielt regnskabet fra Danske Bank vil få en usædvanlig voldsom opmærksomhed. Banken har været udsat for en rygtestrøm, der er så grotesk, at regnskabet næsten kun kan blive et antiklimaks.

Mon ikke også Danske Banks og Nordeas regnskaber vil være påvirket af »Effekt af finanskrise og beholdningsindtjening.«

Frygten for massive tab på ejendomme må være manet til jorden. Det kan vi lære af Nykredit.

BRANCHENYT
Læs også