Det handelspolitiske klima er kølet ned

Finanskrisen og den økonomiske recession har skabt nye og store udfordringer for danske virksomheder på eksportmarkederne. Stort set ingen lande er gået ram forbi - krisen er på godt og ondt et lærebogseksempel i, at landene i den globale samhandel er gensidigt afhængige af hinanden.

Danske virksomheder oplever, at konkurrencen bliver hårdere, og det handelspolitiske klima afkøles. Rundt omkring på kloden vokser presset på politiske beslutningstagere for at gøre noget. Spørgsmålet er derfor, om vi nu vil se flere protektionistiske tiltag i særligt vækstøkonomierne - i takt med at vi i den vestlige verden gennemfører statsfinansierede bankredninger og støttepakker til blandt andet bilindustrien.

Begrænsninger diskuteres
Der er endnu ikke set alvorlige eksempler på protektionisme. Men selv om G20-landene på et møde i Washington i midten af november var enige om ikke at indføre protektionisme, så drøftes handelsbegrænsende tiltag - blandt andet i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og i den sydamerikanske handelsorganisation Mercosur.

Det er meget bekymrende for det danske samfund, danske virksomheder - og hele den globale økonomi - hvis protektionistiske tiltag for alvor vinder frem. Nye handelshindringer kan være alvorlige og ødelæggende for udviklingen af ellers sunde markedsmuligheder og kan sætte gang i en negativ spiral af gensidige tiltag lande og regioner imellem. Verdenssamfundet skal for alt i verden undgå en gentagelse af 1930'ernes katastrofale protektionistiske politik, som dengang forværrede og forlængede krisen.

Hold øje med toldsatser
Hvad skal danske virksomheder være opmærksomme på?

For det første skal man være klar over, at toldsatserne for næsten alle verdens lande er fastlagt i WTO-aftaler - Rusland er det eneste større land, som stadig forhandler WTO-medlemskab. Men WTOs medlemmer har kun forpligtet sig til ikke at hæve toldsatserne over en såkaldt bunden sats, der er angivet som toldloft i WTO. Og da mange lande de seneste år løbende har sænket de gældende toldsatser, så er det anvendte toldniveau kommet til at ligge langt under de bundne satser. Derfor kan landene - uden formelt at bryde WTO-reglerne - sætte deres toldsatser op.

Andre barrierer
Virksomhederne skal også være opmærksomme på de ikke-toldmæssige barrierer, der omfatter langsommelig toldbehandling, vanskeligt forståelige mærkningsbestemmelser, importlicenssystemer til tekniske godkendelser af produkter etc. Også på disse områder vil nogle lande måske føle sig fristet til protektionistiske tiltag for at beskytte den nationale industri.

Mens en afslutning på de internationale handelsforhandlinger i WTO (Doha-runden) trækker ud, så er der trods finanskrisen gang i forhandlinger af bilaterale og regionale frihandelsaftaler på kryds og tværs over hele kloden. EU forhandler en håndfuld, og der er flere på vej.

Det betyder både udfordringer og muligheder for den enkelte virksomhed. På nogle markeder får europæiske virksomheder bedre betingelser end konkurrenterne, mens det andre steder er omvendt. Selv om frihandelsaftaler er en forudsætning for at nedbryde flere handelsbarrierer, så skaber de en mere uoverskuelig situation for den enkelte virksomhed. Det gælder specielt for de mindre og de mellemstore virksomheder, der ikke altid har de ressourcer og den specialviden, der skal til for at skabe overblik over udviklingen.

EU kan påvirke
For den enkelte virksomhed kan det være en god idé at kortlægge den toldmæssige risikoeksponering, og se på forskellen mellem gældende og bundne toldsatser for vigtige produkter på nøglemarkeder.

Danmarks Eksportråd står klar til at bistå virksomhederne med analyser og rådgivning, og hvis man som virksomhed bliver ramt af forhøjede toldsatser eller andre handelshindringer på eksportmarkederne, vil vi under alle omstændigheder gerne holdes orienteret. Det hjælper os med at skabe overblik og giver mulighed for at sætte ind over for problemet, blandt andet via EU-Kommissionen, der med 27 lande bag sig udgør en tung aktør med mulighed for at påvirke tingene.

Danske virksomheder kan få informationer og søge rådgivning om udfordringer og muligheder på eksportmarkederne, blandt andet via Danmarks Eksportråds nye hjemmeside:

www.finanskrise.um.dk



BRANCHENYT
Læs også