Bankerne følger bekymret branchen

Landmændene har igennem den seneste årrække oplevet en stor vækst i friværdien. Nu falder jordpriserne, så landmændene skal igen tjene penge på driften alene.

I bankerne følges udviklingen i landbruget med bekymring. De bedst kørende landbrug klarer sig fint, men en del er kun kommet helskindede igennem de seneste år, fordi jordpriserne og dermed friværdien er steget støt.

»Det ser meget slemt ud lige nu. Med de aktuelle priser på landbrugsvarer er selv de dygtigste landmænd næppe i stand til at tjene penge, og de dårligste får meget store underskud,« vurderer Torben Wiborg, funktionsleder for landbrug i Jyske Bank.

»Indtjeningen skal bedres hurtigt, ellers vil vi begynde at se folk, der falder af i svinget. Der er især stort pres på landmænd, som længe har haft dårlige driftsresultater. De har hidtil klaret sig, fordi jordpriserne har været konstant stigende, hvilket løbende har skabt nye friværdier, der kunne belånes. Nu er jordpriserne holdt op med at stige, der er endda tegn på, at de falder,« påpeger Torben Wiborg.

Stor seddelpresse
Gennemsnitsprisen for en hektar landbrugsjord er de seneste seks år steget fra 105.000 kr. til 258.000 kr., og jorden har dermed udgjort en formidabel friværdimaskine. Nu er denne seddelpresse imidlertid gået i stå, og landmændene er igen tvunget til at tjene penge på at drive landbrug. Problemet er blot, at det lige nu er noget nær umuligt at tjene penge på den primære drift, fordi priserne på mælk, korn og svinekød er raslet ned.

Selv om situationen således udvikler sig særdeles kritisk for en del landmænd, er antallet af tvangsauktioner stadig meget lavt:

»Det er meget, meget få af vores kunder, der har mistet hele deres egenkapital. Jordpriserne er de seneste år steget voldsomt. Det betyder, at landmændene har opbygget meget store egenkapitaler, som de kan tære på nu. Dog ser vi på nogle bedrifter, at egenkapitalen slides tynd, efterhånden som underskuddene vælter ind, og jordpriserne begynder at falde,« siger Torben Wiborg.

Han understreger dog, at de dygtigste landmænd har tjent gode penge på den primære drift set over de seneste fem år.

Stort potentiale
»Derfor er der ingen tvivl om, at vi kan opretholde en stor landbrugsproduktion i Danmark. Dansk landbrug har stort potentiale, og vi er fortsat indstillet på at hjælpe landmænd med høj produktivitet igennem krisen,« understreger Torben Wiborg.

Trods den aktuelle nedtur har også storbanken Nordea bevaret troen på en fremtid for dansk landbrug:

En del er under pres
»Over en længere årrække har de dygtigste landmænd en fin indtjening. Men det er klart, at en del landmænd lige nu er under stort pres. Det gælder eksempelvis unge landmænd, der rammes af faldende mælkepriser og samtidig risikerer, at den jord, de har købt dyrt, nu begynder at falde i pris. Landmænd i denne gruppe skal gennem en periode med lav driftsindtjening og muligvis endda negativ egenkapital. Hvis vi vurderer, at de er dygtige og har en fremtid i erhvervet, vil vi dog strække os meget langt for at hjælpe dem igennem,« siger landbrugschef Søren Porsbjerg, Nordea.

Spørgsmålet er, om erhvervet kommer gennem krisen uden et stort antal tvangsauktioner. »Jeg håber meget, at vi kan undgå en bølge af tvangsauktioner. Målet er at løse problemerne i mindelighed, så de, der ikke kan klare sig gennem lavkonjunkturen, får solgt deres ejendom i fri handel. Vi har endnu ikke været ude i tvangssalg, men der er da kunder, som vi fører en ganske intensiv dialog med,« siger Søren Porsbjerg.

Han medgiver, at erhvervets store gæld og lave indtjening er et problem: »Det kan ikke fortsætte på denne måde. De kommende år vil vi se større fokus på, at den primære drift skal give en fornuftig indtjening,« vurderer Søren Porsbjerg.

BRANCHENYT
Læs også