Et spørgsmål om tillid

Bankaktierne var under pres i 2008, og presset fortsætter.Spørgsmålet er, hvad der skal til for at vende udviklingen.

Bankforretninger er dybest set et spørgsmål om tillid.

Banken skal have tillid til, at vi som kunder har styr på tingene, kan betale vores gæld og opføre os fornuftigt.

Bankaktionærer skal have tillid til, at bankerne har styr på tingene, kan betale deres gæld og opføre sig anstændigt.

Så langt, så godt, eller så skidt, kan man sige.

For tilliden er væk.

Som kunde kan man ikke rigtigt gøre noget, fordi det at have en bank er en simpel nødvendighed. Ellers kan man ikke få udbetalt sin løn, for nu at tage noget helt basalt.

Som aktionær kan man derimod gøre noget, og det har mange gjort. Bankaktionærerne har solgt ud, og bankaktierne har fået så store kurstæsk, at de nu er nede på et niveau, hvor investorerne nærmest må indkalkulere en konkurs eller en betalingsstandsning i risikopræmie.

I Jyske Invest har man regnet på, hvordan det er gået for udvalgte bankaktier i 2009.

Vi taler altså godt 20 dage i 2009 efter et år, hvor bankaktierne i forvejen er blevet hamret i bund.

Royal Bank of Scotland er faldet med 78 pct., USA's største bank, Bank of Amerika, med 64 pct., State Street og Barclays med 62 pct. og Deutsche Bank med 42 pct.

Det globale bankindeks er faldet 26 pct.

Normalt er det svært at sætte tal på en tillidskrise, men det kan vi så her.

Situationen er med andre ord alvorlig for sektoren.

Herhjemme er storbankerne Danske Bank og Nordea ekstremt kursfølsomme over for rygter. Danske Bank blev uforholdsmæssigt hårdt ramt, da det kom frem, at IT Factory havde svindlet og bedraget banken - altså misbrugt tilliden.

Fredag fik Nordea store tæsk, fordi vi her i avisen kunne fortælle, at banken har ydet et lån på 294 mio. kr. til Parkens storaktionær, Steen Patrick Vela, der er i åbenlyse økonomiske vanskeligheder.

Med al respekt for begge engagementer, så er det altså ikke noget, der kan vælte hverken Danske Bank eller Nordea.

Men hvem tænker over det, når tilliden er væk.

Det siges, at i alt 12 danske banker er i så alvorlig krise, at ingen vil købe dem, og at de reelt risikerer at forsvinde som selvstændige virksomheder.

En af dem er Fionia Bank, der længe har været i krise, men i fredags stjal overskrifterne ved at fyre direktør Henrik Borup Jeppesen - ikke efter ”gensidig overenskomst” og ”i fuld forståelse”, som man plejer, men ”øjeblikkeligt”. Derudover skal der lukkes filialer og tilføres yderligere kapital.

Problemerne i Fionia Bank har stået på gennem et langt stykke tid, men alligevel kan man konstatere, at der handles flittigt i aktien. Den er faktisk steget pænt i kurs siden årsskiftet.

Er det så et udtryk for tillid? Det kan man vist roligt sige nej til. Det er udelukkende et spørgsmål om at spekulere i en hurtig gevinst. Bankerne er blevet spekulationsobjekter for de hurtige.

Det er lidt spændende at se, hvordan markedet vil reagere på de regnskaber, der snart bliver offentliggjort. I øjeblikket har flere banker meldt sig med nedjusteringer inden regnskaberne. Man aner nærmest Finanstilsynets - skal vi kalde det - inspiration her.

Hellere tage de dårlige nyheder inden regnskaberne, så de kan blive det, man kan kalde en ”non-event” - altså en ikke-begivenhed.

Og der er vi i dag. Vi har brug for, at bankerne fortæller os, at det går lige præcist så skidt, som vi havde på fornemmelsen. Men ikke værre!

Så lad os få chokkene inden regnskaberne - tak!

Åbent at fortælle de dårlige nyheder er jo også en form for tillid - dybest set. •

BRANCHENYT
Læs også