Stein Bagger er ikke alene

It-leasing Leasing-kontrakter spillede en væsentlig rolle i Stein Bagger-sagen. Han er næppe den eneste, som har jongleret med it-leasing uden kontrol.

Stein Bagger svindlede i IT-Factory med leasing-kontrakter. Mange andre virksomheder bruger dem på fuld legal vis, og har store fordele ud af det.

It-leasing er lige som bil-leasing: I stedet for at eje it-udstyret, så betaler man en månedlig, fast afgift for at få lov til at benytte udstyret. Når kontrakten udløber, kan den være indrettet således, at leasingfirmaet forpligter sig til at tage udstyret tilbage og sælge det. Den beregnede købspris fratrækkes leasingomkostninger. Derfor kan den samlede leasingomkostning være under prisen for anskaffelsen.

Et eksempel: Hvis man køber for 1 mio. kr. pc'er, skal man betale 27.210 kr. om måneden i 36 måneder. I alt 979.560 kr. Derudover får man frigivet likviditet, hvilket jo er rart i disse tider.

Når en bil får svært ved at starte om morgenen, så skal man skifte den ud. På samme måde er det med it-udstyr, og det bliver væsentligt hurtigere forældet end biler. Det sker, fordi de programmer, vi ønsker at anvende, hele tiden bliver mere krævende.

Når it-udstyret returneres, sørger it-leasingfirmaet for at slette data på pc'erne og at sikre en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af det udstyr, der er slidt op.

Det er ikke kun it-hardware, der kan leases: Også software og konsulentydelser kan være omfattet af kontrakten.

Hvis virksomhedens revisor godkender det, så kan leasing af it-udstyr regnskabsføres som operationel leasing. Dermed bliver de bogført som en driftsomkostning, der ikke indgår i balancen. Som det skete hos IT-Factory.

I it-leasingkontrakter er det leasing-firmaet, der ejer aktivet. Når man køber ind via leasing-kontrakter, så sender leverandøren fakturaen til leasingfirmaet. Derefter sender leasingfirmaet en formular til kunden, som skal bekræfte, at det fakturerede rent faktisk er leveret. Først når dét er bekræftet, betaler leasingfirmaet sælgerens faktura. Udstyret er nu leasingfirmaets ejendom, og køberen har en brugsret.

Derfor ejer de store it-leasingfirmaer rigtigt meget it-udstyr og store mængder programlicenser. Man skulle derfor tro, at de ganske ofte var ude for at sikre, at deres ejendom rent faktisk findes. Der er jo kunden, der har udført ankomstkontrollen, men det er der ikke meget, der tyder på.

Selvom det kan være svært at gennemskue hvor meget software, der er leveret, så er det ikke umuligt. Med jævne mellemrum sender de store it-firmaer revisorer ud (bla fra KPMG), som måler systemerne igennem for at tælle hvor mange udgaver af deres programmer, der er installeret, og om det stemmer med de licenser, virksomheden har købt. Hvis programmerne er installeret for mange gange, så kommer der en regning og i grove tilfælde en bøde.

Ifølge min erfaring og i følge de kilder, jeg har talt med, kontrollerer it-leasingfirmaerne meget sjældent, at deres aktiver eksisterer. Leasingselskaberne sendte helt tydeligt heller ikke kontrollører ud til IT-Factorys kunder.

Som konsekvens af den manglende kontrol kunne Stein Bagger forholdsvist let gennemføre sin moderne udgave af check-rytteri. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke følgende tanke: Færdselskontrol er alfa og omega for at sikre, at bilister overholder færdselsloven. It-leasingfirmaerne kontrollerer sjældent, at deres aktiver rent faktisk findes. Er der så andre virksomheder, der har svindlet på samme måde som IT-Factory? Jeg tror det.

BRANCHENYT
Læs også