Danske energi i Sydafrika

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har en bagtanke med sin charmeoffensiv i Sydafrika. •Målet er at sikre afrikansk støtte til en klimaaftale i København i december.

Pretoria For et år siden brød energisystemet i Sydafrika sammen, og strømafbrydelser på flere timer blev dagligdag i den afrikanske stormagt. Med katastrofale økonomiske omkostninger.

I dag er afbrydelser sjældnere, selv om systemet stadig er overbelastet. Hver aften oplever tv-seere, at et el-barometer fylder en fjerdedel af tv-skærmen for at minde alle om, at de skal spare på strømmen.

Energi er med andre ord et hot emne i Sydafrika, og måske derfor var tilstrømningen overvældende stor, da den danske ambassade i Pretoria fredag inviterede til en konference om vindenergi. Over 300 deltagere og et stort antal journalister kom for at høre, hvad de største danske energivirksomheder som Vestas, DONG og Suzlon har at byde på.

Noget for noget
Samtidig underskrev Per Stig Møller og den sydafrikanske miljøminister, Buyelwa Patience Sonjica, en aftale om energisamarbejde. Danmark tilbyder bl.a. overførsel af teknologisk viden gennem joint-venture selskaber og hjælp til at udarbejde såkaldte vindkort for at afgøre, hvor det bedst kan betale sig at oprette en vindmøllepark.

Selv om Danmark er i færd med gradvist at reducere sin bistand til det stadig rigere Sydafrika, er der i perioden fra 2008 til 2011 afsat 150 mio. kr. til miljø-og energiprojekter, hvoraf en mindre del går til vindenergi.

Til gengæld skulle Sydafrika meget gerne hjælpe med at skaffe flertal for internationale danske mærkesager. Sydafrika har stor indflydelse blandt mange udviklingslande, hvad enten det gælder forhandlinger om handel eller ytringsfrihed. Men ifølge diplomatiske kilder har landet tidligere overrasket ubehageligt ved at indgå alliancer bl.a. omkring frihandel, der har undergravet europæiske interesser.

I Pretoria fastslog udenrigsministeren i alle sine samtaler med politiske ledere, at han satser på, at det med sydafrikansk hjælp vil lykkes at få hele Afrika til at støtte til en international aftale om begrænsning af CO2-udslippene på klimatopmødet COP 15 i København i december.

Den sydafrikanske minister svarede, at hun er enig i, at Sydafrika har et miljømæssigt ansvar, og at landet skal indtage en førerrolle. Men det er et følsomt emne, erkendte Buyelwa Patience Sonjica.

På den ene side er Sydafrika klar over, at det er en af verdens største CO2-forurenere i forhold til økonomiens og befolkningens størrelse. På den anden råder Sydafrika over så kæmpemæssige kulreserver, at det ville være økonomisk uansvarligt ikke at bruge dem.

Ligesom verdens ulande er Sydafrika i Kyoto-aftalen blevet fritaget for bindende krav om at reducere CO2-udledningen. Men i København forventes det, at kravene vil blive skærpet også til verdens fattigere lande. Begrænsninger af CO2 vil ikke få nogen effekt på klimaet, medmindre også stormagter som Kina og Indien er med.

Lukrativt marked
For den danske vindmølleindustri kan Sydafrika åbne døren for et lukrativt fremtidigt marked i Afrika.

Med godt 15 mio. kr. har Danida været med til at finansiere et pilotprojekt med en mindre vindmøllepark i byen Darling ved Cape Town, men det er kun en smagsprøve på det, som bl.a. Vestas håber på.

»Sydafrika har fantastiske grønne ressourcer og også et stort behov for at udvikle vedvarende energikilder. Det er stærkt afhængigt af kul, og derfor har regeringen lovet at variere energiforsyningen,« siger direktør og international rådgiver i Vestas, Michael Zarin. Vestas er sammen med det dansk-indiske vindmøllefirma Suzlon med i opløbet i licitationen til Sydafrikas første egentlige vindmøllepark med et halvt hundrede turbiner og en samlet energiproduktion på 100 megawatt, der efter planen skal stå færdig i nærheden af Cape Town inden VM i fodbold i sommeren 2010. En ordre til 1,5 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også