Minister støtter jordløse landbrug

Regeringen er klar til at åbne landbruget for eksterne investorer og afskaffe kravet om, at der skal høre jord til en landbrugsbedrift. Fremtidens landbrug kan dermed blive gigantiske, jordløse svinefarme.

Fremtidens landbrug kan blive gigantiske svinefarme helt uden tilhørende marker. Det bliver dermed muligt at placere de kommende storlandbrug i industrikvarterer. Loven skal samtidig ændres, så landbrugene kan være delvist ejet af investorer i byerne. Omkring de fremtidige jordløse kæmpelandbrug skal opføres biogasanlæg eller andre former for miljøteknologi.

V: Væk med ejerkrav
Regeringen erklærer nu sin støtte til Dansk Landbrugs ønsker om en gennemgribende revidering af landbrugsloven. En enig bestyrelse i landmændenes brancheorganisation har netop anbefalet, at der skal åbnes mulighed for, at eksterne investorer kan blive medejere i danske landbrugsbedrifter. Samtidig anbefaler Dansk Landbrug en afskaffelse af kravet om, at landmænd, som har husdyr, skal eje en del af den jord, gyllen bringes ud på.

»Det er spændende og særdeles relevante tanker, som Dansk Landbrug lancerer. Jeg støtter fuldt ud erhvervets ønske om at afskaffe det såkaldte ejerkrav og samtidig åbne landbrugene for eksterne investorer,« siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Den nuværende lovgivning gør det vanskeligt for eksterne investorer at blive medejere af danske landbrug.

Eva Kjer Hansen påpeger, at det er et velvalgt tidspunkt at lancere forslaget:

»Erhvervet befinder sig i en alvorlig økonomisk situation og har brug for at få tilført kapital fra eksterne investorer. Ved at afskaffe ejerkravet slipper landmændene samtidig for at skulle investere store summer i landbrugsjord. I stedet kan de bruge en del af pengene på at købe biogasanlæg eller andre typer af miljøteknologi,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun understreger, at ændringerne af landbrugsloven hverken kommer til at skade miljøet, naturen eller dyrevelfærden. Der vil stadig gælde de samme miljøregler for hvor mange kilo kvælstof, der må køres ud på en hektar landbrugsjord.

Hvis en landmand vælger at sælge alle sine marker og i stedet bygger en stor ny svinestald i et industrikvarter, skal han derfor finde en anden måde at slippe af med gyllen på. Enten kan han betale andre landmænd for at få lov at udbringe gyllen på deres marker, eller han kan investere i et biogasanlæg og bruge gyllen til energiproduktion. Reststofferne fra biogasanlægget kan brændes i kraftværkerne.

Eva Kjer Hansen (V) oplyser, at regeringens visioner for fremtidens landbrug vil blive konkretiseret i planen ”Grøn Vækst”, som ventes offentliggjort i slutningen af februar.

DN: Som industri
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at en lempelse af landbrugsloven bør medføre, at landbrugene i fremtiden skal reguleres som al anden industri. Til nyhedsbureauet Altinget.dk siger præsident i DN, Ella Maria Bisschop-Larsen:

»Der er brug for en planlægning, hvor man enten placerer produktionen i industriområder eller steder i det åbne land, hvor staldene ikke ødelægger landskabet. Landmændene forestiller sig sikkert, at de bare kan udvide, hvor staldene ligger i dag, men der vil blive tale om enorme bygninger, som vil ødelægge landskabet og genere naboerne.«

BRANCHENYT
Læs også