Krise og vinterkulde i Davos

Topmøde Rekordstor tilstrømning til årsmødet i World Economic Forum, der skal drøfte veje ud af recessionen og ikke mindst, hvordan verden vil se ud på den anden side af nedtur og krise.

Davos

Ydmygt og stilfærdigt.

Stemningen i Davos er ikke som i de foregående år, og skræmmende meget har ændret sig. Måske endda for bestandig.

Sneen ligger tungt på Alperne, som den har gjort det i årtusinder, og med højfjeldssolen skinnende fra en azurblå himmel ligner den schweiziske købstad de postkort, som man forbinder med det højalpine terræn, når det er smukkest.

Nydelsen er imidlertid helt på naturens side.

Da World Economic Forum i fjor kaldte til årsmøde, stod der krise på dagsordenen, men der var tale om en subprimekrise i USA, der syntes på vej til at komme under kontrol, samt en kreditkrise, der indtil da blot havde kostet den britiske bank Northern Rock selvstændigheden.

En række eksperter lod imidlertid i klare vendinger forstå, at meget lidt skulle gå galt, før verden ville havne i en dyb recession, måske endda den værste nedtur siden depressionen i 1930'erne. Stor usikkerhed knyttede sig også til det amerikanske præsidentvalg, hvor der på daværende tidspunkt ikke var nogen klar favorit.

Olieprisudviklingen var en kilde til bekymring. Kort efter årsskiftet blev en tønde råolie for første gang nogensinde handlet til 100 dollars, og enkelte analytikere talte om risikoen for en priseksplosion til 150 dollars pr. tønde, hvilket dog blev afvist som »helt urealistisk«.

Og jo, meget nåede at ændre sig siden World Economic Forum 2008.

Bankchefer mangler
Blandt de permanente ændringer er, at en række faste gæster i Davos ikke vil være at finde her mere.

Richard Fuld, topchefen for investeringsbanken Lehmann Brothers, plejede at holde hof i Davos. Champagnen flød i samme hastige tempo som smeltevandet i elven, der gennemskærer byen, men Lehman Brothers er borte.

Det samme er Richard Fuld, og med ham er den adfærd, der kendetegnede investeringsbankindustrien på Wall Street, formentlig også borte.

At den ikke er helt død, demonstrerede John Thain i den forgangne uge. Merrill Lynch-generalen, der fulgte med over, da investeringsbanken i efteråret blev opslugt af Bank of America.

John Thain var et af de store navne på deltagerlisten i Davos i år, men for få dage siden blev det strøget, da Bank of America fyrede John Thain. Hans brøde bestod angiveligt i at have brugt 1,2 mio. dollars på at indrette sit nye kontor. En Wall Street-klassiker, men blottet for realitetssans i en bank, der som efterhånden så mange andre alene eksisterer i kraft af statsgarantier og statskapital.

World Economic Forum har sat sin lid til, at den nye Obama-regering i Washington ville dominere deltagerlisten, men det bliver ikke tilfældet. En række ministre er endnu ikke godkendt af Senatet, mens de, der er, har så presserende opgaver, at de ikke kan være i Davos.

Endnu håber arrangørerne på at kunne præsentere en videohilsen fra Det Hvide Hus, men som alt andet er dette års konferenceprogram til det sidste behæftet med endog meget stor usikkerhed.

Bud på den nye verden
Man kunne måske tro, at den verdensøkonomiske krise ville føre til et fald i deltagerantallet i Davos, men tværtimod. World Economic Forum kæmper for at få plads til alle de medlemmer, der i år vil være netop dér, hvor man skal diskutere veje ud af krise og bud på den verden, der vil dukke frem af tågerne.

Bliver det en verden, som den så ud før krisen, eller bliver den globale rollefordeling og især de globale styrkeforhold anderledes?

Har finansindustrien lært af krisen, eller må regeringer og parlamenter sætte sig i spidsen for udarbejdelsen af nye regelsæt?

Givet er det, at med statsgarantier og direkte statskapital i mange af verdens store banker, har politikerne en historisk chance for at diktere nye vilkår på deres egne præmisser, da finansindustrien reelt har mistet al modstandskraft, fordi dens overlevelse nu afhænger af skatteydernes velvilje.

For slet ikke at tale om den enorme statslige gældsætning, som mange lande er disse måneder føler sig tvunget til af effektuere for at forhindre recessionen i at udarte til en global depression, som det vil tage mange år at overvinde. Nogle økonomer, der betegner sig som kyniske realister, mener endda, at økonomiske depressioner kun kan overvindes gennem væbnet konflikt, da krige er det eneste fænomen, hvor alle samfundets menneskelige og økonomiske ressourcer rettes mod ét fælles mål.

Sådan sættes de geopolitiske emner på spidsen i Davos, og derfor er interessen for at være her større end nogensinde.

Jiabao og Putin
Som altid er pladsen trang, og stadigt flere har måttet indlogeres i Klosters en halv times togrejse fra Davos. Lettere bliver det ikke af, at mange søger at tilmelde sig i sidste øjeblik. Medlemmerne af World Economic Forum kunne uden at kende programmet reserve hotel allerede i det sene forår 2008, hvilket stamdeltagerne har gjort, og derfor må de, der kommer senere, se sig henvist til mere ydmyg indkvartering, end de nok er vant til. Logistikken bliver ikke mindre kompliceret af, at Kinas premierminister Wen Jiabao og hans russiske kollega Vladimir Putin kommer til Davos, hver med et anseligt følge.

Den kinesiske regeringschef er på rundrejse i Europa bl.a. for at forberede G20-topmøde i London den 2. april, hvor store udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien vil kræve større indflydelse i internationale organisationer som Verdensbanken og den Internationale Valutafond (IMF), der begge er repræsenteret på topniveau i Davos.

En del af den verdensøkonomiske krise kan henføres til de globale ubalancer, hvor især Kina har enorme reserver af fremmed valuta, mens især USA har et hastigt voksende underskud på betalingsbalancen. Et underskud, der ikke bliver mindre i takt med, at den amerikanske stat øger gældsætningen for at kunne finansiere hjælpepakkerne til finansindustrien og bilindustrien samt iværksætte de finanspolitiske stimuli, der bringe USA ud af recessionen.

Foruden verdensøkonomien står klimaet højt på dagsordenen i Davos, hvilket er baggrunden for, at både statsminister Anders Fogh Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard kommer til Davos. Klimatopmødet i København kommer på et tidspunkt, da det kan blive endog meget svært at mobilisere den nødvendige vilje til at indgå nye, langsigtede forpligtelser.

De fleste regeringer er optagede af at få standset den økonomiske nedtur, og i de store udviklingslande synes viljen til at indgå en global klimaaftale beskeden, med mindre industrilandene accepterer, at udviklingslandene skal have råderum til fortsat økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse med deraf følgende kompromisser i forhold til den deraf følgende klimabelastning.

Der bliver mere end rigeligt at drøfte på de flere end 250 sessioner, der fylder dagsordenen i Davos 2009.

BRANCHENYT
Læs også