Obama har en plan

SAMTIDIG HAR præsidenten sat sig som mål at få bred tværpolitisk opbakning til et økonomisk indgreb, der vil slå alle tidligere rekorder, selv når det reguleres for den uundgåelige inflation. Derfor drager præsidenten i dag til Kongressen for at mødes med de republikanske ledere.

Det sker med løfter om, at han er parat til at overveje deres forslag, hvis de virker bedre end hans egne. Samtidig intensiveres en kampagne over for vælgerne, der skal lægge så meget pres på den republikanske opposition, så den ikke vover at stemme mod præsidents dramatiske udspil.

KUN EN TING er der enighed om. Der skal gøres noget, og det skal gøres hurtigt. Selv USA's mest konservative økonomer har fastslået, at staten i den nuværende situation må træde til for at forhindre, at den allerede årelange recession udvikler sig til en katastrofal depression, hvor ledigheden skal måles i tocifrede tal.

Enkelte har endog hævdet, at pakken på de 825 mia. dollars ikke er stor nok til at lægge en effektiv forbinding omkring den blødende amerikanske økonomi. End ikke når den suppleres med andre statslige indgreb bl.a. de 700 mia. dollars, der allerede er bevilget og delvis brugt for at forhindre et sammenbrud i banksektoren.

»Vores økonomi kunne producere 1.000 mia. dollars under dens fulde kapacitet,« lød den skarpe advarsel fra præsident Obama, inden han forlod Det Hvid Hus med kurs mod kongressen i den modsatte ende af Pennsylvania Avenue.

DET TAL ER så stort, så de færreste kan få greb om det, så det blev suppleret med en hastig tilføjelse om, at det kunne oversættes til et tab på 12.000 dollars eller 70.000 kroner for den typiske familie på fire.

Hvis det ikke skulle være nok til at få alle til at forstå, hvor alvorlig en situation USA befinder sig i, så blev de dystre perspektiver trukket op med en forklaring om, at en hel generations potentiale kunne gå tabt, når unge amerikanere blev tvunget til at opgive deres drøm om en universitetsuddannelse eller deres mulighed for at blive uddannet i et af de fag, der bliver brug for i fremtiden.

»Kort sagt, hvis vi ikke handler modigt og hurtigt, så kan en dårlig situation blive dramatisk forværret,« lød præsidentens advarsel.

DEN SLAGS vurderinger har gjort indtryk på demokratiske partifæller. Samtidig med at Obama forhandler med republikanske ledere i Repræsentanternes Hus, vil budgetudvalget i Senatet tage fat på en første behandling af den store pakke. Efter planen vil Repræsentanternes Hus gøre det samme allerede onsdag.

Husets formand Nancy Pelosi har forpligtet sig til at have stimulanspakken klar til vedtagelse i løbet af blot tre uger. Løfterne tilføjes forsikringer om, at planen ikke kun skal vende den økonomiske udvikling, men også indlede omstruktureringen af supermagten til en ny epoke.

»Det er ikke kun et kortsigtet program, der skal sætte gang i beskæftigelsen. Det er investeringer i de vigtigste prioriteter som energi, udannelse, sygesikring og ny infrastruktur, hvilket er nødvendigt for at gøre os stærke og konkurrencedygtige i det 21. århundrede,« forklarede Barack Obama.

Stimulanspakken er med andre ord et første led i opfyldelsen af en række af de løfter, som blev givet under valgkampen. Det gælder typisk for satsningen på udvikling af alternativ energi, for bedre uddannelse og for fornyet infrastruktur.

I TAKT MED, at den historiske indsættelse af USA's præsident nr. 44 kommer på afstand, løber stimulanspakken imidlertid ind i voksende modstand fra republikanerne.

Den første reaktion fra mindretalslederen i Repræsentanternes Hus John Boehner kunne således ses som et ondt varsel for bestræbelserne på at sikre bred politisk opbakning.

»Min gode Gud,« lød hans eneste kommentar efter den første gennemlæsning. Siden da har den republikanske leder hævdet, at planen er propfuld af statslige programmer, der ikke vil give den svage økonomi nogen hurtig hjælp.

Boehner har som de fleste af sine partifæller fremlagt, hvad der er blevet det klassiske republikanske svar på alle økonomiske problemer, nemlig et krav om, at der skal gives endnu flere og endnu større skattelettelser.

»Økonomien har det bedst, når borgerne får lov til at beholde så mange som muligt af deres hårdt tjente penge,« lød den typiske påstand fra det republikanske kor tilføjet advarsler om det uansvarlige i at øge statens underskud, der allerede i dette budgetår når op omkring 1.000 mia. dollars, med nye statslige udgifter.

AT FLERE skattelettelser får den samme virkning på statsbudgettet forbigås i første omgang i tavshed. Selv konservative økonomer advarer imidlertid mod den blinde tro på skattelettelser som en mirakelkur. De påpeger, at skattelettelserne, som George W. Bush gennemførte for knap et år siden, ikke fik den ønskede virkning.

For professor Gregory Mankiw, der var en af Bush's økonomiske rådgivere, er der da heller ingen tvivl om, at der er sund fornuft i at gøre noget hurtigt i betragtning af, hvor alvorlig en krise USA står i. Mankiew advarer imidlertid imod at handle, inden man sikrer sig, at indgrebene virker efter hensigten.



I FØRSTE OMGANG har republikanske kritikere kastet sig over enkelte punkter i deres bestræbelser på at bevise, at indgrebene ikke vil virke så effektivt, som præsidenten hævder. 200 mio. til familieplanlægning eller til kondomer, som Boehner ynder at sige, er et typisk eksempel på den form for kritik.

Det samme gælder for 50 mio. til den statslige kunstfond. Kritikken er blevet tilbagevist med påstande om, at støtte til familieplanlægning skaber job og aflaster de hårdt pressede enkeltstater, og at det giver godt udbytte at investere i kunst.

DEN FORM for diskussion gør det klart, at præsidenten må acceptere ændringer i sin plan, hvis forhåbningerne om bred politisk opbakning skal gå i opfyldelse. Senator John McCain har således forklaret, at han ikke kan stemme for stimulanspakken i dens nuværende form.

Med sin gang til Kongressen demonstrerer Barack Obama, at der ikke er tale om noget alt eller intet udspil. Omvendt er der grænser for, hvor store indrømmelser han er villig til at give for at få alle med.

Under et møde i Det Hvide Hus udløste republikanske indvendinger en enkelt skarp bemærkning fra præsidenten:

»Jeg vandt.«

At USA's økonomi får en stor og hurtig stimulans er således givet. Der er kun usikkerhed om dens endelige sammensætning.•

BRANCHENYT
Læs også