Udsigt fra en cafè latte

Med forord af Mads Øvlisen, Det nordiske miljømærke og en kvindelig forfatter er alle ingredienserne tilstede for, at det er en politisk korrekt bog, der passer til diskrete caffè latte-farvede meninger om etik og bæredygtighed.

"De nye pionerer" er titlen på bogen. Men så galt går det heldigvis ikke. Tania Ellis fortæller i sin bog om social entreprenørskab, og om hvordan profit og humanistiske tanker ikke nødvendigvis behøver at være modsatrettede.

Bogen gennemgår de tendenser, der er gældende i det århundrede, som vi har taget hul på inden for bæredygtighed, og hvordan virksomheden skal få et positivt udbytte af det. Men på side 16 er læseren tilbage i en bachelorafhandling på Handelshøjskolen - ?Det nye erhvervsparadigme?. Arghhh. Når den slags formuleringer dukker op i en bog - eller en opgave på handelshøjskolen - får jeg lyst til at tage fjernbetjeningen til mit tv og zappe henover udbuddet af kanaler, indtil jeg finder et sted, hvor der er traktortræk eller reportage fra en bilforhandler på Vestegnen af København...

BRANCHENYT
Læs også