Isbjerget og pingvinerne

Pingvinerne har altid levet under nogle anderledes vilkår end alle andre dyr. De lever under meget besværlige forhold på Antarktis, hvor selv en sommer sjældent sniger sig på plus grader. De kan heller ikke flyve. De kan kun svømme, og de er meget afhængige af adgang til fisk, og selv små udsving kan være fatale for pingvinernes overlevelse.

Det har John Kotter og Holger Rathgeber skrevet en bog om. Isbjerget smelter hedder bogen i den danske oversættelse. I bogdyngen har der ventet to eksemplarer af den engelske udgave. Men Jyllands-Postens Forlag nåede at komme med en dansk version af den underfundige og fremragende bog om ledelse under forandring.

Førsteforfatteren, John Kotter optræder flittigt i mange handelshøjskole-opgaver, fordi han er en af de mest indsigtsfulde guruer netop inden for dette felt. Forandringsledelse. Eller Change Management som det hedder på nudansk. Hans bøger er tung læsning sammenlignet med den 144 siders fabel om pingvinerne på isbjerget, som er på vej til at lide en krank skæbne...

BRANCHENYT
Læs også