Sælg dig selv - og meget mere

To små bøger om salg. De er udkommet næsten samtidig, og der er ikke ret stor forskel på prisen. Alligevel er de meget forskellige.

Den ene bog er skrevet af en frisør i 1960'erne, og den anden bog er skrevet af to konsulenter, der har specialiseret sig i at arbejde med salg. Hvad for en bog, der er den bedste, vil være et temperamentsspørgsmål. Men bare de havde valgt at skrive en bog sammen.

Salg og sælgere er noget, som ikke altid er i høj kurs. Det lugter lidt af ternede jakker og hurtigtgående budskaber, som kunderne fortryder straks, når sælgeren er trådt ud af døren.

Sådan er det bare ikke. Salg er også formidling. At få budskabet frem, og derfor er det ikke længere et skældsord at være en ”sælger”. Nærmest det omvendte. Det er et stort kompliment. I hvert fald i min verden. At være en god sælger.

”Sælg bedre” er en rejse i en tidsmaskine. Tilbage til en tid da carmen curlers var det, som gjorde enhver kvinde lykkelig. Det er i 1960'erne, og ”Sælg bedre” befinder sig i det samme farvand som Harry Motor, som også har skrevet flere bøger om salg og formidling.

Forfatteren, der i dag driver et par frisørsaloner, starter som frisør. En tjans han forlod som 24-årig for i stedet at starte på en ny karriere som slagteriarbejder på akkord. Det blev senere afløst af en karriere som sælger hos Carmens Curlers. Det er sjovt at læse om det eventyr, og hvordan den unge Søren Unmack slider trapperne for at få lov til at komme ind og sælge curlers til den unge husmoder. Det er ren nostalgi og lidt morsom læsning.

Det er en gammeldags bog, og fokus er på den klassiske salgsmåde. Det er salgsteknik, der er tilbage til den tid, da det ikke kun var Clement Kjærgaard, der knytter store slipseknuder, men det var sådan man gjorde dengang. Nostalgisk og klassisk salgsteknik, som aldrig går af mode.

***

..

Læs også