"/> " />

Jyske Bank fastholder reducer anbefaling på Neurosearch

Jyske Bank fastholder "reducer" anbefaling af Neurosearch-aktien på trods af nyheden om, at Neurosearch har generhvervet de globale rettigheder til stoffet ACR16 mod skizofreni fra farmaselskabet Astellas.

- Vores syn på aktien skyldes, at vi vurderer, der er en større risiko forbundet ved en investering Neurosearch efter selskabet måtte opgive at fortsætte med NS2359 mod depression. Neurosearch er nu mere afhængig af at få succes med ACR16 mod Huntingtons og tesofensine mod fedme, skriver Jyske Bank i en kommentar.

Jyske Bank ser positivt på, at generhvervelsen af rettighederne kan øge indtjeningspotientialet for Neurosearch.

- Dette skyldes ifølge Neurosearch, at priserne for behandling af Huntingtons sygdom og skizofreni er så forskellige, at det ville have presset priserne i Huntingtons, såfremt ACR16 også var nået markedet i skizofreni, skriver Jyske Bank.

Astellas mistillid til projektet foruroliger dog.

- Det negative i aftalen er signalværdien i, at Astellas leverer værdifulde rettigheder tilbage til Neurosearch for en beskeden værdi. Dette kunne indikere, at Astellas, efter at have stoppet udviklingen til behandling af skizofreni, har mindre tillid til projektet, skriver Jyske Bank.

I de situationer, hvor firmaer har valgt at levere projekter tilbage for en slik eller slet ingen værdi overhovedet, har det enten skyldtes porteføljeprioriteringer, anderledes behandling af sygdommen og manglende kliniske resultater, bemærker Jyske Bank.

- Vi vurderer, at der er en mindre risiko for, at dette også kunne være tilfældet for ACR16, hvorfor vores sandsynlighed for markedslancering er nedjusteret med 10 pct., hvilket svarer til -10 kr. pr. aktie, skriver Jyske Bank.

BRANCHENYT
Læs også