Avis: SAS fyrer flere i Sverige i næste uge

SAS har varslet fyringen af i alt 540 medarbejdere i de to svenske lufthavne Landvetter ved Gøteborg og Arlanda ved Stockholm.

Der ventes varslinger af fyringer af svenske piloter og kabinepersonale i næste uge, skriver Göteborg-Posten.

- Det er et varsel, som er lagt på seks måneder, og det gøres i forbindelse med projektet SAS Core, hvor hele selskabet skærer ned for at fokusere på de nordiske kunder og basisvirksomheden, siger Bertil Ternert, informationschef hos SAS, til avisen.

SAS' nye strategiplan Core SAS, der blev lanceret i starten af februar i forbindelse med årsregnskabet, indebærer markante rutenedskæringer og markante medarbejderreduktioner.

Organisationen i SAS skal forenkles, og det medfører, at der skal nedlægges 3000 stillinger udover de 5600 ansatte, der forlader koncernen i selskaber, der sælges...

BRANCHENYT
Læs også