Mobilselskaber efterlyser klar besked fra Sander

De danske teleselskaber skal i årets fjerde kvartal købe en licens til mobilnettet, men først bagefter er videnskabsministerens bredbåndskomite klar med sit udspil til fremtidens infrastruktur.

Senere på året udbyder IT- og Telestyrelsen licenser til fremtidens mobilnetværk baseret på LTE-teknologien, som nogle kalder 4G. Nettet vil tilbyde datahastigheder, der er langt hurtigere end på dagens tilgængelige netværk.

Ifølge telebranchen er det dog uheldigt, at videnskabsminister Helge Sander (V) nu nedsætter en bredbåndskomite, der muligvis først kommer med forslag til en fremtidig kommunikationsinfrastruktur, efter at teleselskaberne har købt LTE-licensen i fjerde kvartal.

De to teleselskaber Telia og TDC melder begge, at de gerne ser de endelige forslag fra bredbåndskomiteen på bordet, inden de byder på LTE-licensen.

Ifølge public affairs chef Anders Thomsen fra TDC er bredbåndskomiteen en af i alt tre knaster, som bør være belyst inden en LTE-auktion. Derfor kan det ifølge ham være fornuftigt at rykke auktionen til 2010 i stedet.

"Man skal passe på med vold og magt at gennemtvinge en tidsplan, hvis det viser sig, at der er nogle usikkerhedsmomenter, der gør det klogere at vente," siger Anders Thomsen.

De tre usikkerhedsfaktorer er ifølge Anders Thomsen omfordelingen af frekvenser på 900 megahertz-båndet, finanskrisen og bredbåndskomiteen.

Telia ønsker også en afklaring fra bredbåndskomiteen, inden selskabet byder på LTE-licensen.

"Jeg har det håb, at hvis man går ud og laver den her auktion i slutningen af 2009, så er man afklaret inden da," fortalte administrerende direktør Jesper Brøckner, Telia, forleden til Computerworld.

Minister bekendt med sagen

..

BRANCHENYT
Læs også