Sådan scanner du et mistænkeligt link

Synes du, et link virker mistænkeligt? Så scan det inden du klikker på det. På websiden OnlineLinkScan kan du hurtigt tjekke, om linket rummer ubehagligheder.

Modelfoto: Colourbox

Uanset om du har fået et mistænkeligt link i en mail eller fundet det på en webside, er det en god idé at være skeptisk, inden du klikker på det.

Vil du tjekke linket, inden du klikker på musen, for at se, hvad der gemmer sig bag url-adressen, så kan du scanne det online.

OnlineLinkScan er en webside, hvor du kan indsætte dit mistænkelige link og få det scannet. På den måde finder du ud af, om der er risiko for virus, trojanere, spyware og anden malware.

Tjenesten er dog ikke 100 procent sikker, men kan alligevel vise sig at være et par ekstra klik værd.

Du finder OnlineLinkScan her.

En smart feature er, at du kan tilføje OnlineLinkScan til søgebjælken i øverste, højre hjørne af dit browservindue. Så får du hurtigt adgang til webtjenesten.

BRANCHENYT
Læs også