Er kvindelige ledere stærke i krisetider?

Flere kvinder i ledelsen synes at forebygge blodrøde regnskaber, viser en ny undersøgelse.

Hvis der havde siddet flere kvindelige ledere rundt om på direktionsgangene, er det ikke sikkert, at den aktuelle krise havde ramt så hårdt og brutalt.

I hvert fald tyder en ny undersøgelse på, at kvindelige ledere kan noget, der forhindrer blodrøde regnskaber. Professor i ledelse Michael Ferrary fra Ceram Business School i Frankrig har undesøgt, hvad det betyder for de 40 største børsnoterede virksomheder i Frankrig at have kvinder i ledelsen. Og konklusionen er klar:

Virksomheder med den højeste andel af kvinder i ledelsen klarer sig bedst, når aktiemarkedet går dårligt.

Som professoren siger til Financial Times:

»En feminisering af ledelsen synes at beskytte mod finansielle kriser.«

Han peger på, at flere kønsundersøgelser viser, at kvinder har en anden ledelsesstil end mænd. De tager f.eks. ikke så store risici og fokuserer mere på det langsigtede perspektiv, hvilket betyder, at en høj andel af kvinder kan afbalancere mændenes mere risikofyldte adfærd.

Kvindernes kampdag

..

BRANCHENYT
Læs også