Suns Schwartz blogger om fremtiden

På trods af krisen er den administrerende direktør og president for Sun Microsystems Jonathan Schwartz hverken bekymret for sin virksomhed eller for informationsteknologiens fremtid.

Computerworld News Service: Jonathan Schwartz har netop offentliggjort det første blogindlæg i en planlagt serie på tre eller fire, der skal handle om Suns fremtid. Heri fortæller han, at selskabet i løbet af året planlægger nye tiltag i forbindelse med emner som open source-storage, netværk, OEM-partnerskabet i forbindelse med Solaris, MySQL, Java, cloud-tilbud og andre nye projekter.

Med til hans indlæg følger desuden en video, der dog først og fremmest består af gentagelser af det skrevne.

"Sun er privilegeret, idet selskabet har en exceptionel god økonomi for tiden med mere end 17,6 milliarder kroner, vi kan bruge, og med næsten to årtiers erfaring med at skabe et positivt cash flow," skriver Schwartz i indlægget.

Derudover pointerer han, at Sun både har teknologier og folk, som vil komme til at spille en stadigt mere central rolle i økonomien. Han mener, at Suns produkter vil kunne hjælpe firmaer til at vokse og blive stærkere, ligesom de kan hjælpe regeringer til at stimulere økonomien. Offentlige investeringer vil helt sikkert blive en drivende faktor i forhold til teknologiudvikling, og det, fastslår Jonathan Schwartz, vil Sun tage del i.

"Alt i alt, så er jeg hverken bekymret for den rolle, informationsteknologien vil komme til at spille i forhold til økonomien eller for at Suns produkter ikke skulle være relevante. Jeg er i det hele taget ikke bekymret for fremtiden, jeg er bare spændt på, hvornår den ankommer."



Hyler i kor

..

BRANCHENYT
Læs også