Her er læsernes mest populære antivirus

Over en kvart million gange er AVG's populære - og gratis - anti-virus blevet downloadet fra pcworld.dk.

I gennemsnit har hver 20. dansker downloadet AVG's gratis anti-virus fra pcworld.dk - med andre ord så er det populære anti-virusprogram hentet over en kvart million gange fra PC Worlds download-sektion.

AVG har netop lanceret nye sikkerhedsprodukter, og AVG Free-Edition er opgraderet til en 8.5-udgave - og hvad er det så, du får, hvis du henter AVG's gratis program?

Du får den helt basale beskyttelse mod virus, spyware, adware, trojanere og så videre. Derudover har programmet en LinkScanner, der beskytter i real-time, mens du surfer rundt på internettet, og du får sikkerhedsvurderinger af dine søgeresultater samt mulighed for en AVG Security Toolbar.

Til gengæld får du for eksempel ikke anti-rootkit, beskyttelse mod identitetstyveri, firewall, anti-spam, gratis support direkte fra AVG (du kan dog finde online support her) eller scanning af dine downloads.

AVG's program er især blevet populært, fordi det ikke suger så hårdt på pc'ens systemressourcer, og samtidig kræver det ikke så meget opmærksomhed, så man bliver ikke forstyrret af programmet.

Har du ikke den gratis version af AVG, kan du hente den nyeste udgave her.

Men husk, hvis du vil have fuld beskyttelse over hele linjen (firewall, anti-spam og så videre), så må du hive kreditkortet frem og købe en sikkerhedspakke.

BRANCHENYT
Læs også