Microsoft vil gøre desktoppen social

Ny prototype fra Microsoft Research efterligner Facebook med en applikation til desktoppen.

Computerworld News Service: En ny applikation i det såkaldte proof-of-concept-stadie fra Microsofts forskningsafdeling integrerer elementer fra styresystemet Windows og cloud-infrastrukturen Windows Azure for at gøre det muligt for brugere at dele filer fra deres lokale computere med brugere på nettet via sociale netværk.

Applikationen Social Desktop er et ægteskab mellem desktoppen og en web-orienteret tilgang til deling og gør det lige så let for brugere at dele lokale filer såsom billeder og videoer, som det er at dele internet-links ifølge websitet for den ny prototype fra Microsoft Research.

Ifølge dette website giver Social Desktop sine brugere en forhåndsvisning af lokale filer samt mulighed for at tilføje social kontekst - såsom kommentarer, relaterede filer og tags - før de deles. Denne forhåndsvisning er i sig selv en webside med en unik url, som brugere kan gemme ved hjælp af Windows Azure, Microsofts cloud computing-infrastruktur, som på nuværende tidspunkt er i beta-stadiet.

Disse filer kan også tilgås med fjernadgang over Social Desktop, og applikationen giver også brugere mulighed for at søge efter andres filer.

At dømme ud fra beskrivelsen på websitet synes funktionaliteten at minde om, hvordan det sociale netværkssite Facebook lader brugere offentliggøre links, videoer og billeder på deres Facebook-profil og tilføje kommentarer og andre kontekstuelle informationer.



Silverlight et must

..

BRANCHENYT
Læs også