Microsoft i milliard-søgsmål om computerspil

Microsoft bliver nu sagsøgt for teknologi, der gør det muligt for spillere af computerspillet Halo at hoste og deltage i online-spil.

Computerworld News Service: PalTalk, der specialiserer sig i internet-chat-tjenester, hævder, at de ejer patentet på teknologi udviklet af MPath Interactive, som gør det muligt for Halo-spillere at køre "multiplayer-online-spil i realtid."

Microsoft udtaler imidlertid, at teknologien fra MPath er til ældre dial-up-tjenester, og at den ikke har noget at gøre med, hvordan Halos online-system fungerer.

Ifølge PalTalk Holdings krænker computerspillet Halo og Microsofts spillekonsol Xbox to patenter på opfindelser udviklet af MPath Interactive. PalTalk købte disse to patenter for omkring en million kroner ifølge advokat for Microsoft David Pritikin.

Microsoft oplyser at have gennemgået disse patenter og i den forbindelse have valg en anden retning i udviklingen af sine spil. Teknologien er til en ældre dial-up-metode til kommunikation mellem computere, og "patenterne dækker ikke den måde, Halo-spillene fungerer på," argumenterer David Pritikin.

Microsoft anfægter ligefrem gyldigheden af PalTalk-patenterne og har ifølge Boston Globe appelleret til juryen, om at selv hvis den giver PalTalk ret, så "er patenterne ikke meget værd, bestemt ikke 90 millioner dollars".

Oversat af Thomas Bøndergaard

BRANCHENYT
Læs også