Mac-udbredelse bremses af integrationsproblemer

Det er ikke let at bringe Mac OS X ind i et Windows-miljø, viser en ny undersøgelse.

Enterprise Desktop Alliance har spurgt flere end 300 it-ledere og konkluderer, at et langt overvejende flertal synes, at der er plads til forbedring i de nuværende administrationsfunktioner, når det kommer til brugen af Macs i store virksomheder.

De tre væsentligste problemer var: Integration af Active Directory, klientstyring i forhold til indhold, opdateringer og compliance samt fildeling på tværs af platforme.

"Vi oplever, at Macs er ved at blive mainstream," fortæller Jim Chappell, som er vice president hos Centrify, der leverer administrationssoftware og er medlem af Enterprise Desktop Alliance.

"It-afdelingerne er nødt til at tage stilling til det."

Enterprise Desktop Alliance er et konsortium af Mac-leverandører, der inkluderer Centrify, LANrev, Atempo, GroupLogic og Parallels. Gruppens mål er at lette brugen af Macs i Windows-miljøer. Brugen af Macs og følgende administrationsbesvær vokser støt.

Over halvdelen af respondenterne gør allerede brug af flere end 100 Macs, og kun 14 procent af undersøgelsens respondenter svarede, at de ingen problemer havde med at integrere Macs.

Integration af Active Directory udgør den største udfordring for brugen af Macs. It-administratorer har for eksempel brug for en sikker måde til at konfigurere Macs gennem Active Directorys group policy-styring.

Fildeling blokerer

..

BRANCHENYT
Læs også