Morsø Bank lukker tre mindre filialer på Mors og reducerer medarbejderstaben med 10 ansatte.
Det er filialerne i Ø. Jølby og på Fruevej i Nykøbing M., som lukkes 30. april samt filialen i Tødsø, som lukkes 30. juni.
"Lukningen er begrundet i stigende kompetencekrav, som er vanskeligt at leve op til i disse 2-3 mands bemandede filialer, kombineret med stigende anvendelse af netbank. Endvidere har den korte geografiske afstand mellem filialerne været et væsentligt element i beslutningen," forklarer banken.
Afskedigelserne har baggrund i filiallukningerne, og en nødvendig tilpasning af organisationen efter overtagelsen af Sparekassen Spar Mors.
Beslutningen vil ikke have effekt på årsresultatet for 2009...