Aftale med familiens sorte får

Jeg sad og læste artiklen i Spørg om Penge den 14. februar 2009 om, hvordan man kan mindske arven mest muligt til familiens sorte får.

Jeg syntes, der manglede det forslag, at man simpelthen opsøgte det sorte får og tilbød vedkommende X antal 1.000 kr., mod at vedkommende gav afkald på arv.

I det nævnte eksempel er der tale en narkoman og en potentiel arv på i alt 5 mio. kr., der så kan reduceres væsentligt, men hvorfor ikke tilbyde f.eks. 100.000 kr. til vedkommende mod et arveafkald?

100.000 kr. her og nu kan være en stor fristelse for mange og lukke af for alle mulige elendige konstruktioner, der kan konflikte med sociallovgivning, skattelov og ganske almindelig moral. Skulle narkomanen i det nævnte eksempel være motiveret for behandling, kunne et sådan beløb måske endda kobles til en afvænning.

Mvh HHA..

BRANCHENYT
Læs også