Vestas-overskud ramt af gamle fejl

Gamle aftaler er en møllesten om halsen på Vestas. Aftalerne skulle aldrig være indgået, indrømmer Vestas-chef Ditlev Engel.

Foto: Sofia Wraber

Sidste år fik Vestas et overskud på 3,8 mia. kr. Men det kunne være blevet meget større.

Vestas kæmper nemlig med et utal af gamle kontrakter, der lover kunderne en bestemt mængde strøm fra Vestas-møller. Sker det ikke, hænger Vestas på regningen.

Det er uvist, hvor meget de gamle aftaler trækker ned i resultatet, men koncernchef i Vestas Ditlev Engel lægger ikke skjul på, at han gerne var aftalerne foruden.

Dyre løfter
»Vi har sat møller op nogle steder, hvor de aldrig skulle have stået. Samtidig har vi lovet kontraktuelt, at møllerne vil generere en bestemt mængde strøm, og når de ikke kan det, må vi bare betale de år, det nu tager at komme ud af kontrakten,« siger Ditlev Engel.

Vestas brugte i 2008 knap 1,8 mia. kr. på garantireparationer, herunder betaling for leverede møllers manglende strømprodukter. Det svarer til 4,0 pct. af omsætningen og skal ses i forhold til et overskud på 3,8 mia. kr.

Foruden dårlige kontrakter er Vestas ramt af dårlige komponenter fra underleverandører, ligesom Ditlev Engel erkender, at Vestas også laver fejl, når mere end 8.000 stumper samles til en topmoderne vindmølle.

Samlet har det kostet Vestas og ejerne milliarder af kroner de senere år. Siden 2005, da Ditlev Engel kom til som topchef, har garantikontoen drænet Vestas' kasse for 6,2 mia. kr. - eller mere end det samlede overskud på 5,4 mia. kr.

Rammer især i USA
Cocktailen af dårlige mølleplaceringer og dyre løfter om en bestemt strømproduktion rammer ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger især Vestas på det amerikanske marked, hvor aftalerne tidligere var meget populære.

For indeværende år venter den danske vindmøllegigant at bruge 1,6-2,1 mia. kr. på garantireparationer og kontraktlige forpligtelser over for kunderne. Det svarer i værste fald til 4 pct. af omsætningen.

Flere banker og finanshuse har været på banen med budskabet om, at hensættelserne skal under 3 pct. Men det er ikke realistisk, understreger Ditlev Engel.

Et godt tal
»Selv om vi var et 100 pct. strømlinet firma, og alt var fuldstændig toptunet, tror jeg stadig, at 3 pct. vil være et godt tal,« siger Vestas-chefen.

Han kalder 3 pct.s hensættelser for et klogt træk, eftersom erfaringerne viser, at vindmøller er et ualmindelig dyrt bekendtskab, når noget går galt...

BRANCHENYT
Læs også