Lars Løkke Rasmussens tålmodighed med Liberal Alliance er ved at slippe op. Han er indstillet på at droppe renoveringspuljen, hvis LA ikke bøjer af med sit krav om fremrykning af skattelettelser.
Puljen på 1,5 milliard kroner til tilskud til privates renovering af boliger hænger i en tynd tråd. Finansminister Lars Løkke Rasmussen siger til TV 2 News, at hvis ikke Anders Samuelsen fra Liberal Alliance bøjer sig, så er han indstillet på at droppe puljen.
- Det er ærgerligt, for der er mange håndværkere, der ikke kan hive ordrer hjem i øjeblikket, fordi husejerne venter på, hvad der sker på Christiansborg, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 News...