Mærsk er åben for opkøb

2009 tegner så usikkert, at A.P. Møller - Mærsk ikke vil oplyse om sine forventninger. Krisen ventes at byde på muligheder, og i så fald er koncernen klar.

Skibsreder Nils Smedegaard Andersen. Foto: Torben Stroyer Foto: Torben Stroyer

Selv om krisen kradser, så det kan mærkes, er A.P. Møller-Mærsk åben for de opkøbsmuligheder, som krisen byder på.

»Vi arbejder på at skabe finansiel fleksibilitet til at kunne udnytte nogle af de chancer, som vi forventer vil vise sig,« siger skibsreder Nils Smedegaard Andersen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Vi tror, at det er lige lovligt tidligt for øjeblikket, lige som vi har et stort investeringsprogram, som vi har rigeligt at gøre med at sætte i drift, men der kan komme attraktive opkøbsmuligheder, som vi vil være parate til at reagere på,« føjer han til.

I januar fik A.P. Møller-Mærsk de europæiske konkurrencemyndigheders godkendelse af købet af svenske AB Broström, der gør Maersk Tankers til verdens førende rederi inden for produkttankskibe.

Maersk Drilling modtager i år fire borerigge.

APM Terminals, der i 2008 øgede omsætningen med 24 pct., skal i år tage et dusin nye terminaler i brug.

Mærsk Olie og Gas er i gang med investeringer, der alene i Qatar forventes at overstige 34 mia. kr. frem til 2011.

Bekymrede analytikere
Investeringsprogrammet og det forhold, at A.P. Møller-Mærsk hverken i forbindelse med offentliggørelsen af årsresultatet for 2008 den 5. marts eller de efterfølgende kontakter med investorer, analytikere og medier har villet indvie offentligheden i, hvordan gruppen forventer, at 2009 vil forløbe, har givet nogle aktieanalytikere grund til bekymring.

Flere peger således på, at A.P. Møller-Mærsk i år kan få en negativ nettopengestrøm, hvilket giver anledning til spekulationer om, hvorvidt en kapitaludvidelse kan blive nødvendig, da det kan vise sig svært at skaffe finansiering gennem bankerne.

»Der er ikke noget nyt i analysen, for vi har et ekspansivt investeringsprogram for 2009, som vi ikke forventer at kunne finansiere via driften,« påpeger Nils Smedegaard Andersen og fortsætter:

»Vi har valgt ikke at komme med specifikke forventninger til 2009 som følge af udviklingen i verdensøkonomien i almindelighed og i særdeleshed usikkerheden inden for de tre områder, der betyder mest for A.P. Møller-Mærsk: Udviklingen i containerfragtraterne og de transporterede mængder samt udviklingen i dollarkursen og oliepriserne.«

Ingen kapitaludvidelse
Han afviser dog alle spekulationer om, at A.P. Møller-Mærsk skulle være på vej med en kapitaludvidelse for at kunne finansiere det ambitiøse investeringsprogram, der allerede er iværksat.

»Det har end ikke været drøftet. Vi har en stærk egenkapital, vi har gode lånefaciliteter og i det hele taget finansielle ressourcer, der gør os helt trygge. Vi ved, hvad vi skal investere i 2009. Vi ved ikke nøjagtigt, hvad vi kommer til at tjene, men vi har planer på plads med hensyn til finansiering,« betoner skibsrederen.

Maersk Line, der står for containerskibsfarten, fik i 2008 leveret 26 nye containerskibe og forventer i år at tage levering af ni containerskibe. I 2010 følger yderligere seks, og til levering i 2011-12 er 32 containerskibe i ordre. Et omfattende program i en situation, da markedet er kommet under pres fra faldet i verdenshandelen.

»Januar var en dårlig måned, og det var november og december også, både hvad angår mængder og fragtrater. Vi prøver at reparere på fragtraterne, ligesom man må antage, at fragtvolumen begynder at rette sig i løbet af året, men foreløbig ser det tungt ud,« siger Nils Smedegaard Andersen.

»Vi samarbejder med kunderne, således at vi kan planlægge kapaciteten, og de kan sikre sig, at der er plads på skibene. Som situationen er for øjeblikket, er vores kunder meget usikre på udviklingen. Derfor får vi færre informationer fra vores kunder, end vi får i normale tider, hvilket gør opgaven sværere for os,« konstaterer han.

Tvunget til gæt
Maersk Line har allerede valgt at lægge en halv snes containerskibe op, og Nils Smedegaard Andersen udelukker ikke, at flere kan blive nødt til at kaste anker for en længere periode.

»Da vores containerskibe sejler i rutefart, er det ikke så enkelt at tilpasse kapaciteten på kort sigt. Der, hvor mange ruter mødes, er der mulighed for at flytte rundt på skibene, og det sker. Vi laver vores fartplaner og tilpasser vores tonnage til de forventninger, som kunderne har til fragtmængder på længere sigt og naturligvis helst i form af faste ordrer, men aktuelt ved mange kunder ikke, hvordan deres situation tegner sig blot få måneder frem,« konstaterer Nils Smedegaard Andersen og føjer til:

»Vi lægger ikke vores planer måned for måned, når det gælder containerskibstrafikken, men i den aktuelle situation er vi i højere grad selv tvunget til at gætte på, hvad volumen bliver og indrette os herpå.«

Containerskibsfarten kom ud af regnskabsåret 2008 med et resultat på 1,05 mia. kr. efter en omsætning på 146 mia. kr.

Fleksibilitet indbygget
I sin analyse forventer Jyske Bank, at Maersk Line i 2009 vil komme ud med et minus på 4,5 mia. kr. ud fra en vurdering af, at rederierne på de store ruter ikke vil være i stand til at reducere kapaciteten i samme tempo, som fragtraterne falder.

Analysefirmaet Drewry Shipping Consultants forventer, at hele den globale containerskibsfart i 2009 vil få et samlet underskud på 32 mia. dollars eller 183 mia. kr. baseret på forventning om et fald i transporten af containere på op til 7,5 pct.

Maersk Line har 15 pct. af verdensmarkedet, men analytikerne forventer, at selskabet vil evne at stå bedre igennem krisen end konkurrenterne. Medvirkende hertil er, at af de 464 containerskibe, som A.P. Møller-Mærsk havde i drift i 2008, var de 229 indchartrede, hvilket giver det danske rederi en betydelig fleksibilitet, når kapaciteten skal tilpasses de ændrede markedsforhold.

BRANCHENYT
Læs også