Ericsson Danmarks indtjening styrtdykker

På trods af øget omsætning i 2008 oplevede Ericssons danske forretning et stort fald på bundlinjen. En bestemt aftale koster kassen.

Der var fremgang i omsætningen hos Ericsson Danmark, men det var i høj grad tilkøbt vækst.

Sidste år overtog Ericsson Danmark driften af TDC's netværk og dermed også det danske teleselskabs 168 medarbejdere i driftsafdelingen.

"Det er klart, at vores bundlinje og toplinje er blevet influeret af outsourcing-aftalen med TDC. Det er en syv-årig aftale, vi har indgået med TDC, hvor vi overtager mennesker, moderniserer hele deres netværk og skubber Nokia ud, så det bliver et 100 procent Ericsson-net," siger administrerende direktør Lars Tofft fra Ericsson Danmark.

Ericsson har alle de danske operatører, TDC, Telenor (Sonofon), Telia og 3 som kunder. Selskabet leverer netværksudstyr samt udruller mobilnetværk på det danske marked.

Omsætningen hos Ericsson Danmark gik frem fra 1,3 milliarder kroner i 2007 til 1,43 milliarder kroner i 2008. Men bundlinjen gik tilbage fra et plus på 52 millioner kroner i 2007 til fire millioner kroner sidste år. TDC-aftalen spiller ind, påpeger Lars Tofft.

"Når man indgår sådan en aftale, er der i transitionsfasen omkostninger og investeringer i et nyt forretningsområde, og det påvirker resultatet for 2008," forklarer han.

Krak i Island

..

BRANCHENYT
Læs også