ECB dræner pengemarkedet for 1,6 mia. euro

Den Europæiske Centralbank, ECB, har drænet pengemarkedet for 1,6 mia. euro ved den ugentlige refinansieringsoperation.

Tildelingen sker efter princippet om fast rente, der blev indført 15. oktober sidste år. Således er renten 1,5 pct. efter seneste rentenedsættelse.

Tidligere har der været tale om en ugentlig auktion, men det er ECB gået bort fra for at skabe sikkerhed om prisen på penge i det trængte marked. Alle bud er således blevet imødekommet til den fastsatte rente.

I alt er der tirsdag blevet tildelt 226,1 mia. euro, mens der udløb arrangementer for 227,7 mia. euro, hvilket altså giver et nettodræn på 1,6 mia. euro.


BRANCHENYT
Læs også