Dansk IT: Klog ledelse at overveje Statens It

Interesseorganisationen Dansk IT mener, at det er klog ledelse at revurdere planerne for Statens It.

Det måske mest ambitiøse it-konsolideringsprojekt i Danmark, Statens It er blevet sat på standby.

Finansminsiteriet og Skatteministeriet har meddelt, at udformningen af Statens It nu skal genovervejes. Det initiativ bifaldes i interesseorganisationen Dansk IT.

"Man har fra Finansministeriet sagt, at der er ændrede forudsætninger i forhold til det oprindelige beslutningsgrundlag," siger Lars Mathiesen, direktør for koncernudvikling og it i Nykredit og formand for Dansk IT.

"Og der vil jeg faktisk rose Finansministeriet for at sige: Er det her den rigtige opdeling, er det det rigtige scoope og det rigtige indhold," lyder det fra formanden.

Han påpeger, at beslutningen om at gennemgå projektet netop er noget af det, man ofte efterspørger i statens it-projekter.

"I modsætning til andre projekter, hvor man bare giver en tillægsbevilling i Finansudvalget, så siger man her, at det er noget, man bliver nødt til at tage ledelsesmæssig stilling til, før projektet går i gang," forklarer Lars Mathiesen.

"Det er en meget klog og aktiv måde at drive ledelse på," vurderer han.


Dårlig kommunikation

..

BRANCHENYT
Læs også